Indimellem undrer jeg mig over, hvorfor jeg godt kan lide det danske vejr. Om sommeren er der for varmt – hvis ikke der er for vådt – og om vinteren er der for koldt, for sjappet og for trist og mørkt.
Og så er det man opdager det på sådan en efterårsdag. Farverne er ganske vidunderlige. Træerne tryller de mest fantastiske farver frem. Solen, der går alt for tidligt ned, sender de sælsommeste og smukkeste hilsner, til alle dem, der måtte stoppe op og nyde det.
Og vinden. Den vidunderlige vind. En vind tilpas kold til, at hele ansigtet vågnet op og kommer helt til live – men tilpas varm til, at man ikke får frostbidt ørerne.
ja, hver årstid har sine herligheder. Alt for få nyder forskellighederne.