Morgenmad i weekenden er nærmest et helligt indslag. Det gode bagerbrød kommer på bordet.. Kaffen og juicen bliver hældt op – og sådan et morgenmåltid tager LAANG tid. Jonathan ELSKER sin morgenmad i weekenden, så meget, at det nu har inspireret ham til mere sprog.

"MORGENMAD" sagde Jonathan højt – mens han meget utålmodigt sad på sin plads og ventede på servering. Ordet er hørt før – men det er en af de få klokkeklare forholdsvis lange ord han endnu har.

"Mig haver oster" siger Jonathan, da han konkluderer, at hans mor ikke har sat stinke-osten på bordet. "Ka du ikke starte med chokolademad? Far kommer med osten om lidt" "Mig li lade" svarer Jonathan.. og jeg bliver helt forvirret over, at min knægt nu har sagt to sætninger i træk. "MOS" konkluderer Jonathan tørt og peger på smørren. "MOS" Jeg giver ham en klat smør, han kan smørre på brødet, hvilket går helt fint.

Jeg kan nu med fornøjelse konkluderer, at Jonathan kan bede om det helt store morgenbord. Han kan sige morgenmad, smør, brød (BØØØ), mælk (mææl), ost og chokolade.. så bør den morgenmad vel være serveret.

Nå ja – og så siger han "Tak for mad" når han er færdig.

Jeg elsker, at der kommer flere og flere ord – selvom det bestemt godt måtte gå endnu hurtigere.

/ Min søns skridt i livet

4 Replies

  1. Lige pludselig snakker drengen som et vandfald… 🙂
    Lyder rigtig hyggeligt med jeres weekendmorgener. Har står den også på lidt ekstra hygge, især søndag morgen, – selvom morgenbrødet i reglen kommer fra fryseren 🙂

  2. elsker også mine weekendmorgener. synes det indimellem de kan være lidt stressende da vi alle har forskellige opfattelser af hvad et hygge er. Jeg kunne godt tænke mig bare et kvarter med min avis uden indblanding, men næh nej!! Så vil Katrine ikke have brød men havregrød. Så spilder jakob mælken udover avisen o.s.v.
    Nå men mht sproget så taler vores Jakob jo niveau med en 3-4 årig. Jeg har haft stor glæde af http://www.pegebogen.dk. Men den kender du sikkert. Men det er ihvertfald god da ungerne kan forholde sig til tingene i fom af lyde.
    Frtsat god søndag 🙂

  3. Hej Tine.
    Jep – vi kender pegebogen. Mange af Jonathans dyrelyde og dyreord stammer derfra. Når han vil se pegebogen – siger han “Se Abe” – det betyder så, at vi godt kan tænde for pegebogen.
    Jeg ved ikke hvad det er vi har gjort – men på en eller anden måde, har ungerne faktisk en god bid forståelse for at mor og far er røvkedelige ½ -1 time i forbindelse med morgenmaden – for de finder sig i hvertfald i, at vi begge sidder med næserne godt begravet i hver vores avissektion.. Skøønt.
    Mange hilsner
    Pernille

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *