Tirsdag begyndte Jonathan at hive efter vejret. Han lød som en dårlig ventil, hver gang luften skulle ind. Da han blev lagt for natten, kom det rigtigt. Adskillige gange vågnede han forskrækket op – og græd, som han nu bedst kunne uden rigtig lyd – for luften var væk.
“NEEEEJJJJ.. ikke astma!”
Var Jan og min reaktion.
Vi har prøvet rigtig mange gange, at lade Jonathan være i nærheden af kat -for vi ønskede ikke at stå i en situation, hvor vi skulle af med en kat igen, når vi først har anskaffet den. Inges kattehjem har været eet af de steder, hvor vi skånesløst har udsnyttet tilstedeværelsen af katte.. Der er så mange – og Jonathan rørte ved så mange, at vi synes vi kunne tillade os at konkluderer, at kunne han klare alle de katte – så ville en lille uskyldig killing umuligt kunne gøre nogen skade.
Torsdag blev jeg endnu engang rigtig glad for min læge.. mest fordi jeg kom igennem i første hug – og fik en tid samme dag. Jan forhørte sig i vuggestuen – og de kunne fortælle, at alle ungerne var hæse og havde mærkelige lyde i luftvejene. Det var første tegn på, at det nok skal gå alligevel. De kunne vel for hulen ikke alle sammen være overfølsomme overfor Jonathans kat.
Jeg mødte op til lægen kl. 14:30. En sød ny læge tog imod. Hun var lyttende og god også selvom Jonathan hverken blev gode venner med hendes stetoskop eller lyset hun proppede i hans øre.
“Hvornår er lyden der.. Er det når han udånder eller indånder?” Og det er faktisk kun når han trækker vejret ind. “Hoster han som en søløve?” spurgte hun mig, hvortil jeg forklarede, at han slet ikke hostede. Hvilket af Jonathan blev fulgt op øjeblikkeligt af det klareste søløvehost, jeg nogensinde har hørt.
“Han har en virus på stemmelæben” forklarede hun. “Det giver netop de symtoper.” Jonathan har haft lidt feber – og så har han generelt bare været smådårlig. Hun mente ret bestemt, at kunne udelukke astma.
God ting, når man nu er rigtig bange for, at kat, gulvtæpper og al øvrig tekstil skal smides på porten for at undgå vores søn skal have åndedrætsbesvær de næste mange år.
“Det tager en uge – så er han over det værste. Om tre uger er han helt på toppen” forklarede hun.
Idag kom Jonathan til farmor. Han nåede kun lige indenfor døren, så kastede han op. Vejrtrækning er i rigtig god bedring – og nu er han bare almindelig skidtmas – med feber og ugidelighed.
Jeg vælger at tro på min læge.. Men har han stadig åndedrætsbesvær om 3 uger (gud forbyde det) så skal vi til lægen igen… og så skal Jonathan have en priktest.
Men altså: vejrtrækningen har det allerede meget bedre – og nu er det endnu mere tydeligt, at det er en virus, der huserer hans lille krop. Heldigvis.
AI altås søde – klap nu lige hesten:-)) selvfølgelig har Jonathan ikke astma, er der nogen af jer andre der har? – nej vel!, det er altså typisk noget man er “disponeret for” – selvfølgelig skal det starte et eller andet sedt. Men så var det nok kommet for lang tid siden.
knus
Kristina, der små griner lidt af fjollede dig:-)
Hej Kristina..
Annike havde en form for astma og var meget allergisk overfor kat, da hun var i den alder. Det tog tiden i børnehaven heldigvis – men hun har været der.
Hun var syg fra hun kom i dagpleje – og til hun startede i børnehave. Så slemt at vi i måneder af gangen har holdt hende hjemme. Jeg kan ikke huske en hel uge, hvor hun var i vuggestue fuld tid. Der var altid en sygedag eller to.
Hun er senere blevet priktestet – og tåler idag fint kat – ellers var Tikka ikke købt.
Det er hovedårsagen til, at vi ikke købte kat længe før. Dernæst har børnenes farmor astma i ekstrem grad – så jo – de er desværre disponeret.
Men der er en verden til forskel på Annikes helbred i Jonathans alder- og så på Jonathans helbred. Han er jo jernsund – og det skulle da bestemt undre mig, hvis han havde det.. for vi har intet mærket før nu.
Det var derfor også med vilje, at vi flere gange har “overdoseret” Jonathan med kat – for at være sikker.. for hvis han var blevet syg da, havde vi ikke anskaffet katten. Og nå ja – en enkel sygedag på den konto er jo ok, hvis man bare ved, hvad man ser efter.
Men .. Jonathan HAR kun en virus – det har dagen i dag vist os meget klart. Vejrtrækningen er blevet bedre – og tilgengæld gør han nu som en søløve, hver gang han kan komme til det.
Knus Pernille
Idag mener man jo at børn, som omgåes dyr har mindre risiko for allergi, end børn der aldrig er i nærheden af et. jakob og Katrine har også snottet længe nu og i nat fik Katrine et anfald af falsk strubehoste, så vi måtte UD i nattekulden, hvilket er det eneste der hjælper ! Øv, øv og vi har bestilt efterårsferie til Bornholm og 1 ½ uge, jeg tager ikke afsted hvis de er syge :-/ God bedring med lillemanden
God bedring, krydser fingre for, at det “kun” er virus, selvom det jo er slemt nok lige nu.
Knus!
Man kan vist ikke prikteste så små børn og jeg har ofte fået den samme besked for en måned efter hos selv samme læge få af vide at hvis de får en ny forkølelse så forlænges tiden med den besværere vejrtrækning og det er immervæk ret normalt at de har et par forkølelser om måneden. Er du rigtig “heldig” så holder det vinteren over, men det behøver stadig ikke være katten.
Men ellers så er det en rigtig god ide at lufte grundigt ud og slukke for varmen inden han skal sove. Han må hellere fryse lidt end at have det for varmt. Hævet hovedgærde kan også hjælpe, ellers kan du sætte ham i autostolen og sove.
Jeg krydser fingre for at det er hurtigt overstået.
Knus Carina mor til en med bærneastma og bonusmor til en med det i svær udgave.
vil lige fortælle at Jakob blev priktestet i sommers. Han er fra maj 03, så man kan altså godt teste..han er forrsten allergisk overfor kat, kanin og nødder 🙁
Hej Pernille
Nå så er det ok du pyller lidt 😉
Men jeg tror nu seriøst ikke den lille fyr fejler noget sådan “rigtigt”, som du skriver virker han meget sund og rask. Og ville ganske givet have reageret tidligere hvis der havde været noget.
knus
Kristina