Fremtidens litteratur

Da jeg var lille, vidste jeg lige hvad jeg ville. Jeg skulle formidle. Da jeg var 15, vidste jeg også hvor: På P4 i P1. Det var mit mål med livet. Dengang var verden mere simpel. Tv2 var lige kommet til. Ingen havde forestillet sig hvordan world wide web skulle sprede sig – og hvis man skulle til orde nogen steder, så var det på tv, i radioen eller i de skrevne medier. Sådan var det bare.

Til mit bryllup holdte min far en tale. Han har endnu ikke forlagt tanken om, at jeg gerne vil formidle – skrive – fortælle. Han har læst den bog, jeg skrev, da jeg var 18 – og han har hørt noget af det radio, jeg har lavet. Han ved, jeg elsker at skrive men samtidigt forstår han ikke helt, hvor det er, verden har arbejdet sig hen. Når det er logisk for mig, at kommunikation – masseformidling – foregår gennem radio, tv eller skrevne medier (aviser og blade) så er det endnu mere logik for ham. Det er jo det, hele hans liv har været. Men samtidigt kan han sagtens se, at der er potiential alle mulige andre steder nu. Tiderne har ændret sig.

Bøger kan alle reelt udgive. Det kræver en go pengepung – og så nogle gode it-værktøjer. Musik kan alle udgive.. bare se på alle de håbefulde musikere, der lægger deres musik på nettet i håb om opdagelse.

Idag skal man ikke "gennem det lille nåleøje" i form af mastodonternes smagsdommere, for at ytre sig bredt. Man skal ikke længere gøre indtryk på pladeproducenten eller fedte sig godt og grundigt ind hos bladudgiveren. Man kan lave sin egen smartlog – og skrive alt hvad hjertet lyster – uden redaktør, der kritiserer og fjerner. Mulighederne er der – og det er alle mands mulighed for at bruge dem. 

Og nettets muligheder er virkelig for alle. Det ses kun alt for tydeligt på rigtig mange hjemmesider. Sprog, form og kontekst er ikke længere noget man nødvendigvis behøver hænge sig så meget i.

Men hvis alle kan formidle.. og alle gør det – så forsvinder relevansen vel? Så forsvinder overblikket – og ikke mindst fordelen ved at være formidler.

Reelt set betyder det jo bare, at pladeproducenten og redaktøren bliver udskiftet med den endelige bruger. Og det er den endelige bruger, der definerer om noget er godt eller skidt. Den endelige brugere, der – ved hjælp af klik og "gen"klik, fortæller, om den formidler de har fundet frem til, er noget værd.

Demokratisk formidling.. ingen tvivl om det. Vi læser og ser kun det vi gider. Smart.. 

Men samtidigt forsvinder det, Danmarks Radio engang tog så seriøst .. nemlig den åbenlyse mulighed for at gøre folk klogere – mod deres vilje. "Giv dem lidt af hvad de tror de vil have – og en masse af det, de ikke vidste de ville have – men som bekom dem godt, da de fik det"

Det har både sine fordele og sine ulemper, at ordet nu er givet frit.