Misser madd

Jonathan er hjemme idag. Han er godt og grundigt forkølet. Så lige nu har Jonathan misser Tika helt for sig selv.

Mor og far ligger og tager sig sammen til at komme op, da vi høre Jonathan hyle. "AAAAAAvv" Ind på datterens værelse og se, hvad der spænder an.

Jonathan sidder på gulvet – og er blevet revet på foden. Ikke noget alvorligt – men bestemt nok til at se, at HERTIL gik Tikkas grænse. Om han har revet hende i halen – eller hevet hende i benene ved jeg ikke. Men hun har da gudskelov sagt fra.

"AAAavvvv moar" siger Jonathan og viser mig sin krigsskade. "Men Jonathan – Du MÅ ikke hive Tikka i halen. Det gør ONDT på Tikka" – forklarer jeg.

Da Jonathan har fået pustet de værste tårer væk, kan man sagtens se på ham, at han godt er klar over, at det er ham – og reelt ikke katten – der har gjort noget galt.

Han går ud i køkkenet sammen med mig. "Mælll" siger han og peger på køleskabet. "Misser mæll" "Skal misser have mælk" spørger jeg. "Ja" konstaterer Jonathan (der meget meget sjældent siger ja i det hele taget) Jeg tager den almindelige mælk frem – men det var ikke den misser skulle have. Jonathan negler lynhurtigt fløden fra bunden af køleskabet.

Vi hælder en lille bitte smule op i en skål.. Der er under 0,25 dl. Kun lige nok til at dække bunden. Tikka er ikke ret stor – og jeg ved ikke helt hvor meget hun kan tåle af sådan noget endnu. Jonathan sætter skålen på gulvet og begynder at gå lejligheden rundt. "Misssssser" kalder han. Ingen tvivl om, at min lille mand på 2 år og 5 måneder er igang med at sige undskyld til sin kat. "Miiiissser"

Mærkelig nok føler Tikka sig ikke rigtig tryg ved Jonathan kalden. Det kan man måske godt forstå. Jeg finder Tikka og bærer hende forsigtigt hen til "undskyldnings-fløden" Tikka slubre i sig – og Jonathan kigger med store øjne på den søde kat.

Tikka drikker kun lige lidt – så smutter hun ud af Jonathans synsfelt igen .. men Jonathan er ikke færdig med at sige undskyld. Så Jonathan følger efter. Jeg sætter mig et øjeblik ned i stuen med en kop kaffe – og det næste jeg ser, er Jonathan – der kommer slæbende med Tikka, der som en anden Midgårdorm bliver længere og længere. Jonathan har korrekt fat bag om Tikkas forben – og er synligt stolt over IKKE at tage i Tikka hale – men Jonathan er jo ikke så lang – så stakkels Tikkas bagben går på jorden ved siden af ham. NU skal Jonathan sige undskyld. Og Tikka SKAL tilsyneladende nyde resten af sin fløde.

Lige indtil den dumme mor blander sig – og befrier den stakkels kat – der vist har fået nok af at lege med Jonathan lige her denne morgen.

Lige nu sidder den ihverfald i vindueskarmen – langt ude fra Jonathans rækkevide – og ser ud over gaden .. og ikke mindst efter Jonthan – når han kommer forbi på gulvet.