Hvad gør en klog?
Vi blev ringet op af klasselæreren idag. "Jeres datter er langt bagud lektiermæssigt." Det var sådan set ikke nogen nyhed. Jeg har kæmpet med hende og lektier siden sidste forår.
I øjeblikket går det faktisk ok – i forhold til hvad det har gjort. Hun laver faktisk lidt lektier hver dag.. men ..
Problemet er, at hun aldrig har noget for (ifølge hende selv). Og når hun har noget for, så har hun glemt bogen i skolen. I dag havde hun så alle bøgerne med hjem – for en gang skyld – og så må jeg tage mig til panden over alle de side, der mangler – kun er lavet halvt eller i bedste fald lavet med venstre hånd.
Min fornemmelse af problemet er at min datter har meget meget let ved dansk. Det falder hende ligefor – og det er sjældent noget hun har haft svært ved. Derfor har hun aldrig rigtig lavet lektier i faget. Diktaterne kørte hun alligevel fejlfrit – eller med meget få fejl. (Selvom skriften så kunne være adskillige gange kønnere) Og lektierne var bare vanvittige kedelige, fordi det hele faldt hende alt for nemt. De fleste opgaver var løst, når hun kom hjem alligevel. I første og anden klasse var det dansk, der var fokus på. "Husk dit barn skal læse 15 minutter hver aften" Ja tak – hun læser to timer – uden jeg skal sige noget eller gøre noget. "Husk at træner orderne" Tak tak – det er der nu ikke synderlig stor grund til, når de er pære lette.
Men nu er der pludselig ikke noget, der er let mere. Dansk er forholdsvis til at gå til – stadigvæk – men pludselig har man i al den tid heller ikke fået lavet sin matematiklektier eller sine engelsklektier. Hvorfor skulle man?
Og nu er der pludselig en ganske logisk grund: Det hele er drønsvært – fordi man ikke lige har gidet at lave det, de andre fik lavet.
Og jeg river mig i håret – for det er fint nok med et opkald fra læreren om, at hun ikke har orden i sin ting – men hvad hjælper der, når ingen fortæller, hvor de er nået til. (Når jeg spørger min datter, er de nærmest altid lige startet på en ny bog) Jeg må gætte på må og få og håbe, at hun ikke laver alt for meget, de andre ikke har lavet.
Bissen er skuet på. Idag har været hård for min lille pige. Imorgen bliver ikke helt så slem, men alle de tomme sider skal udfyldes og alle de manglende opgaver laves. Og der går noget tid, før hun er helt med. Jeg glæder mig bare til at finde ud af helt nøjagtigt HVOR det så end er.
Det er svært at være en aktiv og deltagende forældre, når man ikke har nogen oplysninger, at gå ud fra. Et kryds i en bog, en note med hjem om at nu er kapitel 5 færdig eller noget andet ville være guld værd, når man nu gerne vil have, at forældrene skal være medvirkende i skolen, for sandheden er at jeg ELSKER at hjælpe hende med lektierne. Jeg elsker når hun pludselig ser lyset og forstår noget, hun ikke forstod for et øjeblik siden. Jeg vil hellere end gerne – men jeg mangler værktøj til at komme i gang.. jeg har ingen ide om, hvad de laver – og min datter gør hvad hun kan, for at holde mig i min uvidenhed.
Jeg ved godt, at min 9 årige pige er stor nok til at skulle have orden i sine ting og dermed have godt styr på hvad hun har for til hvornår. Men hvad gør en klog, når hun nu ikke har det? Og hvordan sørger man for, at hun får det?
Hmm det må du tage en snak med læren om, h*n må helt klart komme med noget mere information.
I Thereses klasse får de en seddel med hjem hver uge (dvs de fleste får den på e-mail. Om hvad der nåes i den næste og hvad der er lektier, så kan alle følge med også selv om ens barn skulle blive sygt.
MHT andre ting kommer oplysningerne ikke til tiden men lige hvad ang¨r lektier så er de gode.
Enig, du må have fat i de forskellige lærere. Send dem fx en mail, hvis det er muligt.
Ellers fungerer det mange steder godt med at børnene får en seddel med hjem, – eller selv skriver lektier ned i en lektiebog. Andre steder fører man logbog.
Victor havde et hæfte i dansk, hvori der så blev kommunikeret mellem lærer og hjem. Så man hjemme kunne følge med i, hvad der blev læst pt.
Personligt, forstår jeg ikke, hvorfor man ikke kan lave en lektieplan, der udleveres af læreren eller lægges på nettet. Det ville løse alle problemer.
Ligeledes ville det være nemt at følge hvis man fulgte bogen slavisk – men det er sådan en lærerting generelt, at man springer fra A til P – og så er der en masse sider, som en forvirret mor, ikke rigtig ved om hun skal slavepiske sin datter til at lave eller ej.
“Forældresamarbejde” er i mine øjne bare ikke drøn meget “samarbejde” når man ikke formidler videre, hvad det reelt er, der arbejdes med.
Jeg får en seddel hjem hver 3. måned, hvor der står “Nu arbejder vi med navneord” – men hvad hjælper det, når der er 5 løsark og 20 sider med navneord – og ingen sideangivelse fra lærerens side?
Hmmm,da Kristoffer forrige uge skulle en uge til Østrig med mine forældre, bad vi lærerne om at skrive evt. lektier op til drengen, som han så kunne lave i ferien. Men fik den besked, at de kunne de virkelig ikke sige på forhånd.Dette var udmeldingen fra både lærere og skoleinspektør???
da han igen var hjemme havde en elvkammerat krydset 12 sider af i han matematikbog…GULP….Nu er de næsten lavet. Men jeg forstår ikke, at de ikke har en ugeplan eller noget. Hvor svært kan det være at vide hvad de skla lave i nsæte uge? Vi andre planlægger da også vores arbejde. I dansk har han kun en diktat for…Ikke meget de har lavet på en hel uge, ellere hvad? Nu kontakter jeg dansklæreren. Fordi jeg vil have lidt styr på hvad der foregår. Kristoffer går i 3. klasse og har matematiklærer nr. 3….og han er ligesom din Annike. Han har styr på dansk , men har ikke “fundet fidusen ved matematik”. Hvilket bekymrer mig, da jeg heller aldrig selv har fattet en bjælde af matematikken
Hej Ane Mette
Det er netop det, der er problemet. Annike BURDE skrive det i sin kalender – men hun gør det ikke. Indimellem er vi heldige – og så står der lige een opgave eller noget – men for det meste skriver hun det ikke ned. Og eftersom jeg ikke kan få oplysningen ved at spørge læreren – så ved jeg snart ikke helt, hvad jeg så skal gøre. I en periode truede jeg barnet med at ringe til andre forældre. Det gjorde jeg rent faktisk to gange – men jeg kan jo ikke ringe til andre forældre hver dag, for at høre hvad hun har for.
Jeg forstår ikke det er så svært, hvis jeg skal være helt ærlig. Vi har nettet – og vi er på skolekom. Det ville da ikke tage lang tid for læreren at noterer, hvad og til hvornår een gang for alle. Men det er det tilsyneladende.
Når jeg spørger i skolen – hvilket jeg gjorde før sommerferien, får jeg at vide, at “børnene selv sætter kryds ved de opgaver, de skal lave” og så er den der igen: DET GØR HUN IKKE. Og hvad skal jeg så gøre?
“Vi ka jo ikke skrive til hver forældre – og det ER også elevernes ansvar” Men hvordan får jeg min lille elev til at påtage sig det ansvar, når hun for længst har opdaget, at det er meget nemmere og mere lektiefrit IKKE at skrive noget ned?
Herhjemme køres den hårde metode nu: Jeg er græsk-katolsk om, de andre har lavet “den og den side” VI tager hæfterne fra en ende af – og først når der i kontaktbogen står, at Annike arbejder for hurtigt frem, stopper vi. Desuden skriver jeg hver dag i kontaktbogen, hvad Annike har lavet af lektier – og har fortalt Annike, at der er to ekstra side matematik, hver gang, der ikke er en klasselærer underskrift i kontaktbogen. Jeg har ingen ide om det løser noget.. men det er et forsøg.
Mange hilsner
Pernille
Min mellemste har også tendens til at sige “jamen jeg har ikke lektier for” eller “dem har jeg lavet i skolen”. Jeg er dog meget obs på det, da hun har svært ved at læse og stave, så jeg ved – efter en snak med læreren – hvor meget hun skal læse selv, og hvad vi skal læse for hende. Hun er heldigvis godt med i de andre fag, de falder hende mere naturligt for. Hendes klasselærer laver dog et ugebrev hver uge, hvor vi forældre kan følge med i, hvor langt de er, samt hjælper hun de børn der har tendens til at “glemme” at skrive lektier ned, at få det skrevet i deres lektiebøger.
Ældste som går i 5. klasse og får hver fredag en ny lektieseddel med hjem, for kommende uge. Den hænger fast på vores opslagstavle, og hun er selv god til at få tingene lavet, uden at jeg skal sige noget.
Det er meget vigtigt, at dit barn er godt med.
Skolen er nemlig primært et velegnet lærested for de, der kan i forvejen.
Er man kommet bagud, er det en ubeskrivelig ørkenvandring af sure lærere og forældre samt dårlige samvittigheder der hober sig op.
Min ældste drønede igennem skolesystemet, den midterste hoster og harker af sted.
Da lærere, for en meget stor dels vedkommende, kun har prøvet at være i uddannelsessystemet, er der ikke meget plads til plan B-løsninger.
De er jo selv cyklet lige igennem systemet, og har ingen forståelse for afvigende adfærd i forhold til lektier og skolegang.
Vi burde prioitere ansøgere med en bredere baggrund højere. Men jeg har i skolebestyrelsen, som jeg er medlem af, svært ved at komme igennem med synspunktet, samtidig med at der er ganske få nyuddannede der ikke er gået den lige vej.
Det har gået hedt for sig, hvis de har stået i den lokale bagerforretning hver anden week-end i et års tid.