Jeg fik besøg idag på mit arbejde. Klokken 16 ringede telefonen. "Jeg kommer og henter dig" sagde min datter – da hun havde fundet ud af, at det var sjovt at tage toget een station til mit arbejde. Nå ja – klokken var jo mange – og jeg havde stadig lige en time eller to tilbage – så jeg gik ned på stationen og hentede min storstrålende datter, der lige havde taget toget.

"Men du skal altså arbejde for føde" sagde jeg til hende – og satte hende til at pakke konvelutter. Hun kopierede, foldede, lagde i konvelutter, stemplede og slikkede frimærker. Favoritten var klart frimærkerne – særligt, da hun fandt ud af, at der var en særlig svamp, hun skulle bruge.

Vi løb tilbage på stationen, da vi skulle hjem.. mest fordi min dejlige datter bare var glad.

Jeg tror nu det er vigtigt, at min dejlige datter har en fornemmelse af, hvad det er jeg bruger min dag på, når hun nu er i skole – og den fornemmelse fik hun til fulde idag. Så for en gang skyld var overarbejdet ok.

/ Min datters udvikling

4 Replies

  1. Så nu har hun lært at mor pakker konvelutter og slikker frimærker? 🙂 – Ej, synes, at det er dejligt, – tror på, at børn har godt af at vide, hvad deres forældre laver i hverdagen. Så kan de bedre forestille sig, hvad mor og far laver, når de selv er i fx skole eller børnehave.
    Knus!

  2. Og kattekillinger er som små børn, de putter små ting i munden!!! – har brugt en formue på at få opereret en stoppenål ud af ganen på min skovkat:-/
    knus
    Kristina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *