Annike er vred. "Når jeg ser et dyr, så har jeg den svaghed, at jeg aldrig glemmer det igen" påpegede hun i bilen, da vi kørte hjem.. UDEN kat.

Inges kattehjem havde en masse helt små killinger – og en masse huskatte, der var vant til hus og have. Det kan vi ikke tilbyde – så dem vil vi ikke tage med hjem.

Damen derude var rigtig god til at forklare, hvad vi skal lede efter – hvad der ville være godt for katten – og ikke mindst for os. "En hund præger i – en kat præger jer" forklarede hun.

Til sidst blev vi vist ind bagi. Her stod en dejlige neutraliseret, vaccineret og ikke mindst øremærket kat på 1,5 år. Den var super super kælen. Den var brun og sortstribet – og lige den størrelse, jeg gerne vil have.

Annike var helt væk: "NAAAJJJ hvor er den sød" og jeg måtte give hende ret.

Damen deruden forklarede os også, at det vil være en dumt til at købe en kat på 12 uger med en lille Jonathan i vores hjem. Katten har endnu ikke lært at gå væk – og vil derfor blive skræmt og bange efterhånden som den vokser op.

Vi fandt derfor hurtigt ud af, at vi egentligt søger en kat, der er omkring de 6 måneder. De var nu også super skønne. Og den ene kat, som hun kunne tilbyde os, var da også sød, så det batter.. men .. det var ligesom ikke rigtig den.

Det er svært at sætte fingeren på – men jan var ikke meget for den. Den var vitterligt ekstrem kælen og legesyg… men.. Det lyder åndssvagt: Det var ikke VORES kat.

Så jagten fortsætter. Og vi har indskærpet vores krav. Det skal være en forholdvis lille kat, den må ikke være rød. Den skal meget gerne være omkring 6 måneder gammel. (For katten og for Jonathans skyld)

Så noget fik vi ud af at tage på kattekig.

/ Katten Tikka

3 Replies

  1. Der er da bare heller ingen der som børn kan plante skyldfølelse på et godt gødet sted :o) Held og lykke med den fortsatte jagt og mon ikke hun en dag ender med at glemme dagens kat alligevel??

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *