Vi har lige gjort en lille pige meget glad.
Hun kom i fredags og indkaldte til familliemøde. "Mor og far. Jeg har tænkt over det – og jeg synes vi skal have en kat" Hun kom med en række fordele ved at have kat – og nogle få ulemper. Hun argumenterede godt og endte med at sige. "Så hvad siger I"
Og så var vi så smadder tarvelige, at vi sagde "Det skal far og mor snakke lidt om alene! Du får svar inden for 14 dage."
Annike er ansvarlig og moden – men beslutningen om at have kat, ligger hos dem, der kan tage sig af den. Og de .. os forældre .. skal ikke sætte den ene ud mod den anden ved at have modstridende holdninger.
Annike kunne så ikke vide, at vi faktisk havde talt om det længe før. Jan og jeg har altid været enige om, at en kat ville være en god ide. Men først og fremmest ville vi være sikre på at være ovre allergi. Annike havde allergi da hun var helt lille. Dette har vi fået bevis for mange gange nu, at hun ER vokset fra. Jonathan har vi også set i nærheden af mange katte – og ham generer det heller ikke.
Dernæst var vores næste betingelse, at Jonathan skulle være så gammel at man kunne lære ham at respekterer katten. Det er vi ved at nå. Vi kan godt forklare Jonathan at han ikke må hive den i halen eller bide den i ørerne – og der er en rimelig sandsynlighed for, at han vil respekterer det.
Og sidst var det vigtigt for os, at vi var sikre på, at vi familiemæssigt og hverdagsmæssigt, kunne tilbyde en kat trygge rammer i rigtig mange år frem. At få en kat er ikke bare noget man gør – for derefter at fortryde. Katten følger med og skal være en del af familien. Intet mindre kan gøre det. Vi skal derfor også være sikre på, at vi kan få Jonathan og Annike til at forstå, at der er tale om endnu et familiemedlem.
Aftalen lige nu lyder på, at vi skal være sikre på, at vi gør vores grundarbejde ordentligt. At katten vitterligt er en kat, der er en familiekat, der kan holde ud at være inde. Vi bor i lejlighed – og det skal katte kunne holde ud. Katten skal ligeledes være en familiekat, der kan holde ud, at der er mennesker omkring den. Det finder vi så ud af de næste par uger. Og så skal vi naturligvis have den som killing.
"..men vi forventer, at du fodrer den" forklarede vi Annike her til aften. Annike sagde naturligvis straks "Ja" og med henvisning til, hvor længe det holdte med kaninen, så skal hun da nok også få åbnet den første dåse kattemad.
Vi forklarede hende, at katte af logiske årsager, knytter sig mere til den der fodre den, end andre i familien. Og den årsag tror jeg faktisk meget hurtigt kan blive altafgørende for, om Annike "husker" sin forpligtelse. Det ville bestemt ikke generer os, hvis katten fik fast plads i Annikes seng.
Men altså: lige nu skal vi have fundet ud af noget med racer og sådan noget. Jeg er helt blank – hvorimod Jan har haft kat før.
Jeg har jo altid haft kat, og har også to kæmper her i lejligheden. Når man taler om indekatte, så mener de fleste eksperter at, har man pladsen og muligheden, så er det at foretrække med to katte. Så de kan holde hinanden med selskab og lære hinanden, hvordan man er en kat. Jeg har set mange eksempler på rigtig sære, grænsende til sindssyge, katte som boede alene med deres mennesker indenfor. Klara er jo så vokset op med mine to, og hun har altid respekteret dem! Den ene har al jordens tålmodighed med hende, og hun har altid kunnet gøre alting ved ham. Hive i pelsen, banke i hovedet med klodser, trykke på hans næse osv – han elsker det bare og tror hun kæler med ham. Nu er de begyndt at ligge sammen i sofaen og putte! Den anden kat går bare og holder sig, hvor hun ikke kan nå ham – i vindueskarmen. Det er det fede med katte – de sætter selv dagsordenen og skrider bare, hvis du pisser dem af. Den der “fynske landrace” du får tilbudt lyder alletiders :-)Og tre-farvede katte er noget af det kønneste!Måske kunne I få dem begge? Så kender de jo hinanden og vil også have den tryghed det nye sted? Mine er jo også to brødre fra et hønsehus på fyn 🙂 Det eneste man skal være opmærksom på, er at det er synd at gøre en kat til indekat, hvis den er vant til det frie liv. Det kan de godt blive kulrede i bøtten af. Men racemæssigt tror jeg klart I er bedst tjent med en huskat. De er mest robuste, har et godt helbred, bliver ikke så meget syge og er ofte helt gratis at anskaffe. Finere racekatte har ofte specielle temperamenter, flere sygdomme osv. Og er dyre. Nå, lang kommentar… men her var endelig noget jeg ved noget om! Alt det der med bryllupper har jeg jo ingen erfaring med… hrmpf! 😉
Det lyder da dejligt :o)
Jeg er dog totalt uenig med Sanne i at racekatte “bedst af alt egner sig til udstillinger” – de to racekatte jeg har haft (har den ene endnu) har ALDRIG været brugt til udstilling og har været de allermest snakkesaglige og kælne katte jeg nogensinde har haft.
Godt nok bryder min gamle burmilla sig ikke om børn – men det tro da pokker; Den er jo ikke vant til børn! En killing, der er vokset op med børn – der har behandlet den ordentligt – har intet imod børn.
Men det allervigtigste er da at I får den killing I falder for :o)
Desuden at killingen er min. 12 uger gammel og har været “i menneskehænder” siden dag 1 🙂
Vi har også for nylig fået to racekatte (Maine coons). De er ikke stort andet end killinger, med deres godt 3 måneder, men de er utrolig børnevenlige. De skrider når den mindste er for hård, og de forguder den største, elsker at ligge hos ham osv.
Så jeg er enig med Esther omkring det med, at det ikke behøves at være udstillingskatte.
Held og lykke med projektet 🙂
Personligt ville jeg hente en på et kattehjem 🙂
Men pøj pøj med jagten 🙂
Perser!!! – det er i hvert tilfælde hvad jeg skal have – hvis jeg en dag vil have kat igen – altså hvis de to der pt bor i huset flytter, eller noget…. Min første kat var en perser, hun blev 16 år og var noget af det klogeste og mest tålmodige, og så trivedes hun rigtig godt med at være inde kat, det tror jeg ikke rigtig at mine to gårdkatte nogensinde rigtig har gjort – nu har de jo så have og er ganske tilfredse, men ind i mellem NOGET så irriterende, det var Nadja aldrig. Meeeen meget taler for at få to på en gang!!! – der kan jo ind i mellem blive en del alene tid for sådan et kræ, og så er det rart med en kammerat lige ved hånden.
For resten noget sjovt noget, at det kun er hunkatte der kan have tre farver – men sådan er det og de er ret smukke (også selvom vi i dette tilfælde ikke lige taler om persere).
Held og lykke med valget
knus
Kristina
Det lyder da som en ovenud god ide!!! Og jo, naturligvis kan man godt sætte sig ned og undersøge en masse om racer og slags og temperament og natur og instinkter og så videre så videre – men jeg tror nu alt i alt at de fleste bliver gladest for beslutningen om at tage et sødt lille væsen der netop mangler en familie netop nu – i stedet for at give adskillige tusinde kroner for en fin fin kat der bedst af alt egner sig til udstillinger og bestemt ikke synes om børn…
Hermed tilbydes strax 1 a 2 vidunderkillinger, som vor søn på 10 har nusset om siden de blev født i sommer.
Racen er Nordfynsk Landrace. Ganske enkelt de bedste gener gennem et utal af kattegenerationer. Ekstremt børnevenlige og jagthundevenlige.
Loppekure og ormekure er gennemførte. Kan afhentes gratis eller evt. leveres. Farven er 3-farvet. Altså hunkat.
Mor: Rosine.
Far: Erik den Røde. Ham kan I læse om på min blog under d. 12.06.2005.
Prøv at se denne site… http://www.vildkat.dk/ Selvom sitet hedder vildkat er det formidling af tamme katte direkte fra ejerene.
Der er mange katte at vælge i mellem og fordi det er ejeren selv, der formidler, så har du god mulighed for at vælge en kat med den rigtige baggrund til jeres familie.
Kattehjemmet eller internater er også en mulighed men så er det sjældent ikke en racekat.
Jeg har selv hentet mine 3 katte (2 huskatte og en racekat) fra Inges Kattehjem: Én hentede jeg som killing, de to andre var voksne og MEGET forsømte katte, der var bragt ind. Det føles godt at kunne tilbyde dem et ordentlig hjem og det er skønt at se dem trives.
Mange tak for alle jeres råd. Vi regner med at vi anskaffer katten i oktober måned. Så har vi også lige tiden til at finde ud af helt nøjagtigt, hvordan og hvorledes.
magen hilsner
Pernille
Ehm – oktober er nok ikke den måned med flest små nuttede killinger – sådan nogen kommer typisk om foråret – eller sidst på sommeren.
knus
Hej Nilleper.
Jeg synes det lyder dejligt at I vil anskaffe jer en kat. Jeg er selv vokset op med katte, og jeg har aldrig som barn været bange for at være alene hjemme, da jeg altid stolede fuldt ud på min kat ville beskytte mig, hvis der skulle ske noget “farligt”.
Mit første ord var faktisk ikke mor eller mad, men derimod MIS, og jeg var helt ulykkelig da katten blev kørt over. Dengang var jeg kun 1½ år gammel, og mine forældre anskaffede sig hurtig en ny kat til deres forgrædte datter.
Da jeg blev ung-voksen skulle jeg selvfølelig arbejde som frivillig på kattens værn, og interesserede mig stadig meget for katte.
Nu er jeg selv blevet mor, og mine børn skal selvfølgelig også opleve glæden ved dyr.
Jeg besluttede mig så i en alder af 29 år, da min højelskede huskat døde, at tiden nu var inde til en racekat. Og jeg er helt uenig i “Sannes” indlæg, om at racekatte ikke er børnevenlige.
Jeg har valgt den sjældne katterace Tyrkisk van. Jeg havde godt nok hørt, at det var en kat med temperament, men dens smukke udseende forblindede mig totalt, og vi tog ned til et par opdrættere, hvor vi kunne se på disse katte.
De er bestemt børnevenlige, og levede IKKE op til deres ry for et dårligt temperament. Alle katte var trygge ved min søn, og vi besluttede os for at købe en lille hunkilling, som jeg så kunne bruge i avl senere hen hvis lysten meldte sig.
Prisen på katten var ikke svimlende stor, som jeg jo nok havde forventet da jeg på forhånd vidste, at der kun var godt 100 af slagsen her i Danmark. Den ligger på ca. 3-4000 kr, og så har man stamtavle med avlsret og hvad der nu ellers hører til.
Nu er der så gået 2½ år siden jeg fik min første Tyrkiske van. Hun har sidenhen fået killinger. Dem valgte hun at føde under min dyne, og da de var 1 dag gammel, slæbte hun killingerne ind på børneværelset, hvor hun lå med dem ved siden af min søns seng.
Så hvem siger så at racekatte ikke er børnevenlige???
Det er de bestemt. Men det skal da også siges at huskatte også kan være børnevenlige. Jeg tror bare det er vigtigt, at katte vokser op i et hjem med børn, ellers kan de måske godt blive lidt utrygge ved børns støjende leg.
Jeg vil ikke direkte anbefale dig at købe en fin racekat. Det er noget I skal gøre op med jer selv. Men I må endelig ikke tro at racekatte ikke er børnevenlige, og det er huskatte.
Det kommer helt an på kattens baggrund og erfaringer med børn.
Fordelen ved en racekat købt hos en ansvarsbevidst opdrætter er, at I kender kattens baggrund, og altid kan samle gode råd og livslang support på jeres kat. Ulempen kan være at nogle racer kan være disponeret overfor bestemte sygdomme, som fx perseren med den korte snude, som kan besværliggør vejrtrækningen.
Du kan læse mere om racekatte disponerede sygdomme hos netdyredokteren http://www.netdyredoktor.dk/sw732.asp
Hos huskatte vil sygelige katte hurtigt dø i naturen, men man kender jo ikke kattens baggrund, og den kan derfor med lethed også have arvelige skavanker, som man ikke har mulighed for at kontrollere. Dette vil ansvarsbevidste opdrættere hurtigt udelukke for avl. Derudover har killingens opvækst mht. det rette foder også indflydelse på kattens senere sundhed, og ved køb af racekatte må man næsten altid gå ud fra at disse katte i hvert fald har fået tilstækkelig med “rigtig” kost, som resulterer i et sundt og langt liv som voksen.
Hvis du vælger en racekat, så husk at en ansvarsbevidst opdrætter ALTID sælger sine katte MED stamtavle, sundhedsattest, vaccinationer samt ormekur. Der vil også blive lavet en købekontrakt, og kan jo bede om at få en fortrydelsesret ind i kontrakten.
Til sidst vil jeg så lige sige, at det ikke altid er en fordel for jer som familie, at vælge en killing, da man ikke kender killingens temperament. Katte er jo forskellige ligesom mennesker, og min erfaring både med huskatte og racekatte er, at katte på 1-2 år kan blive pragtfulde familiedyr, når bare de har været vant til børn fra små af.
Jeg håber dette kan hjælpe dig lidt i din søgen efter en familiekat.
Med Venlig Hilsen
Pernille Kristensen
http://www.safkankedis.dk
Hold da op et benarbejde Pernille Kristensen – lidt ærgeligt at du ikke lige nåede at læse frem og se at katten er anskaffet, men flot kommentar.
Jeg må nok lige rette eller i hvert fald uddybe min mening – det er ikke sådan at jeg mener at alle race katte hader børn (det synes jeg nu heller ikke jeg skrev) vægten var lagt mere på at finde en kat der trænger til et nyt hjem, fremfor at bruge en masse tid på at undersøge hvilke racer der er gode for og ved børn. Og især nu hvor jeg kender kattens hjem, tror jeg, at jeg med sikkerhed i stemmen kan sige at familien ikke har brug for en racekat der skal have ekstra pleje eller skal udstilles nogle gange hvert år… (tager jeg fejl Pernille1??)
Hej Sanne
Nu kender jeg jo ikke ligefrem familien. Men jeg faldt bare over deres fortælling om søgen efter kat. Og jo jeg så da også, at de overvejde at anskaffe sig kat i efteråret, men som en anden også skrev, så var det jo ikke lige tidspunktet for killinger.
Men jeg vil altså stadig lige pointere, at ikke alle racekatte behøves at udstilles eller have særlig pleje.
Min race er godt nok semilanghåret, men da det er en natur-race, som stadig lever frit i de tyrkiske bjerge, hvor klimaet er utrolig barsk især om vinteren, så er katten, som det overlevelsesdyr den nu engang er, indrettet sådan, at pelspleje fra mennesker er unødvendigt.
Men sådan er det jo ikke med alle racekatte. Mange kræver pelspleje, da nogle racer ikke forekommer i naturen. Men der findes altså også mange korthårs racekatte, som heller ikke behøver nogen form for pelspleje.
Jeg skrev sådan set heller ikke mit indlæg for at reklamere for en bestemt racekat. Som du sikkert læste så nævnte jeg jo racekatte generelt contra huskatte. Og jeg skal da gerne indrømme, at jeg bestemt har været glad for mine tidligere huskatte, og mit arbejde hos kattens værn.
Men jeg synes ikke det er rimmeligt at skrive, at racekatte BEDST AF ALT EGNER SIG TIL UDSTILLINGER OG BESTEMT IKKE SYNES OM BØRN…
Faktisk tror jeg, at det er meget få katte, som nyder at være på udstilling – uanset racekat eller ej (huskatte ses også på udstillinger).
Og angående børnevenlighed, så er det heller ikke noget som bestemmes ud fra racen. Det bestemmes ud fra hvor katten kommer fra, og dens erfaringer med børn.
Det er i hvert fald min overbevisning om den sag.
Og godt at Pernille har fundet sig en kat, som hun sætter pris på. Det er jo det vigtigste for hendes familie.
Nope Sanne1 – deri tager du ikke fejl 🙂
Ok i pap og neon: Da jeg skrev: “give adskillige tusinde kroner for en fin fin kat der bedst af alt egner sig til udstillinger og bestemt ikke synes om børn…”, mente jeg bestemt ikke at alle race katte ikke synes om børn, jeg mente bare at der findes katter der ikke synes om børn og samtidig gjorde jeg Pernille1 opmærksom på, at det i mine øjne, er unødvendigt at give mange penge for en kæledyrskat der hverken skal avles eller udstilles. Jeg ved at Pernille kender mig og ved hvad jeg mener når jeg siger noget – derfor skar jeg det ikke ud i pap og bøjede det i neon. Undskyld Pernille Kristensen (2) og du behøver ikke råbe, jeg sidder lige her ;o)
Og det er alt hvad jeg har at sige om den sag.
ok, Sanne
Jeg bidrog såmænd også bare med min mening om at anskaffe sig kat. Om det så er huskat eller racekat.
Det var vel derfor der blev skrevet her i første omgang, og så har alle vel lov til at bidrage med deres syn på sagen. Og jeg mener da bestemt ikke, at jeg ikke tog parti for både huskat og racekat.
Men det er jo ikke let for os som hverken kender dig eller Pernille at vide, at når du skriver at en racekat bedst af alt egner sig til udstilling og bestemt ikke synes om børn, at du så alligevel ikke mener at racekatte ikke synes om børn.
Hej:)
Jeg er en norsk dame der har holdt på med katter i mange år jeg har haft katte i leilighed og i hus både indendørskatte,uderdørskatte og udstillingskatte og huskatte.
Det der er det viktigste er at dere finder en katt dere er glade for og vil have først og fremst som familiekatt og deretter om dere vil have den til udstilling.
Dere kat sågar komme på udstilling med deres huskatt som der ingen papirer har og samme med en race katt med den flotteste stamtavle.
I mine øyne er det viktig at dere finder nogle der ejer katte og holder katte ikke for pengenes skyld men for kattenes beste. så det er mit tips kikk efter katter som deres familie kan enes med og tro på deres egen beslutning og ikke på alle andres . men kontakt deres vetrinær og få nogle gode råd og tips om den eventuelle type katt og tillykke med deres fremtidige katt/katter 🙂