Med lange seje tag, smører jeg den honninglignende substans hen over benet – vel vidende, at om et øjeblik fortryder jeg. Det hvide stof kommer hen over – og jeg varmer forsigtigt i hånden… før jeg – mod hårerne – river stoffet af igen. Lyden kan få enhver "negl-mod-tavle" til at lyde som en forårskoncert med Mozart.

"Jeg plejer at bruge voks" fortalte min kusine mig, mens hun plukkede mine bryn og fjernede hår øvrige steder, hvor hår hos en kvinde ikke skal findes.

Hmmm. voks.

Indimellem sætter jeg mig med en pincet – og napper i evigheder – men 30 minutter senere sover benet – og man har stadig kun fået fjernet hår fra et kvart ben.. Så måske…

Hos Matas kunne ekspedienten fortælle mig, at der var to versioner. Den giftige - og den ikke giftige. Den ikke-giftige røg i kurven. Fast and Easy – stod der på pakken.

Indeholdet er citronsyre, sukker, honning og nogle andre ting, som lyder meget lækkert ovenpå en go franskbrødsmad. Så er den hjemme i forhold til Jonathan – der som en barn fra en Farumsk børnehave, godt kan lide at opleve tingene på nært hold – og ikke er bange for at tage smagssansen til brug.

Jeg varmede op – smurte på – og rev hår ud. Og snart fandt jeg mig selv i en slags psykose.. en masocistisk psykose – hvor den brændende smerte af stoffet, der blev revet af mit stakkels behåret ben, nærmest blev en besættelse. Antallet af hår – og ikke mindst rødder – på stoffet efter mishandlingen, blev som en anorektiker, der går på vægten: Aldrig godt nok.

Resultatet?? Tja – jeg skal gå efter med en pincet, hvis jeg gerne vil være hårløs – og alle mine stakkels hårsække står og vibrer – og sender røde sossignaler til mig. "Pleeeease .. ikkke mer!!"

 

/ ..sagde hunden, Forbrugererfaringer

6 Replies

  1. Jeg er bare NØDT til at sige det…..Jeg har en gang op til en konkurrence fået vokset HELE kroppen – og det var faktisk ikke så slemt som det lyder, men desværre holdt det så kun en uge, så jeg måtte barberes alligevel (over det hele;-) )
    knus
    Kristina

  2. Jeg prøvede een gang med varmvoks derhjemme. Benene gik fint og alle hår kom med, men armhuler og bikinilinie….jeg kunne godt sætte det på, men ikke få mig selv til at hive det af igen, så min mand blev sat til det og bandet godt væk.
    Det hodt faktisk i over to uger, og så behøvede jeg ikke barbere mig på den ferie.
    Jeg har også engang prøvet sådan en epilator, men der skal man godt nok være masochistisk for at blive færdig.
    Holder mig nu mest til skraberen, den ved man hvad er.

  3. Også skraber her. Underben og armhuler får en tur.
    Har også udsat mig selv for en elektrisk “tingest” der snurrede rundt og rev hårene ud, der var jeg nær besvimet. Det går bare ikke, – så voks er nok heller ikke lige mig. Men mon jeg kan nære mig for at skulle prøve på et eller andet tidspunkt… næppe :O)
    Knus!

  4. Jeg kan faktisk godt lide voks, men foretrækker at få det gjort ved en professionel 🙂 Jo flere gange man får det gjort, jo længere holder resultatet. Men det er jo lidt dyrt, så siden jeg fik barn har den stået på skraber. Husker sidste omgang voks – jeg var højgravid på elefent-niveau og havde vadet rundt hele dagen i zoo med min søster. Satte mig træt og tung i en stol, og TO damer voksede og plejede og snakkede og roste osv. Skønt. Savner det.

  5. øhh undskyld fru stress faktor 20112 – nu har jeg kigget 4, skriver fire, FIRE gange eller måske endda flere på din levende beskrivelse af en hårfjerning på dameben – der MÅ da være andet at skrive om nu????

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *