.. så nu har han hængt trommeskindet til tørrer i min trommehinde. Jeg kan høre, hvor det blafre i vinden. Det har medført adskillige morsomheder i løbet af dagen. Mere end en gang, har jeg hørt min egen stemme som et ekko i hovedet. Det er selvfølgelig rart nok at høre det sådan lidt på afstand, men det er svært at samle sig om en samtale, når man skal afbryde sig selv.
Nå.. det er blevet mange gange bedre. Mon ikke det er væk imorgen? Han MÅ da kunne rystes ud..
Jeg kan ikke høre hvad du siger, for din cykel den skraldrer!
hvisker-lige-så-stille-og-forsigtig-ind-over-altså-helt-mussestille hvisker jeg: lægebesøg?
HVA!!!! 🙂
Jo – hvis det fortsætter en dag eller to mere – så må jeg jo nok få det overstået 🙂