Det er ALT for lang tid siden sidst. Der har hele tiden været så meget. Men NU fik vi gjort det – og vi kom vist også i tanke om, hvorfor vi plejer at gøre det. Det er altså så hyggeligt på den måde at koncenterer sig om hinanden.
Vi kom Jonathan i klapvognen – og så gik vi ellers Søndersø rundt. Det småregnede undervejs – og der var ikke så mange mennesker på vores vej. De sædvanlige motionister løb ihærdigt rundt – mens vi gik hånd i hånd og nød hinanden – fortællingerne og sveddråberne på panden.