Vi bor i lejlighedskompleks. Vi er som sådan glade nok for lejligheden – med undtagelse af køkkenet, som vi skal have gennemrenoveret og toilettet, der skal skiftes. Lejligheden er lys og ligger så centralt, man overhovedet kunne ønske sig det. Alligevel drømmer vi som rigtig mange andre om at sætte foden under eget tag. At leje er nu engang ikke som at eje. Vores problematik er bare, at vi ikke nær er villige til at risikerer så mange penge, som det kræver for rent faktisk at ende der. Det er også svært når man er så forkælet – og der vitterligt kun er 50 -200 m til indkøbsmuligheder, skole, idrætsanlæg, institution og s-togsstation.
Så lige nu prøver vi at fremhæve alt det, vi godt kan lide ved at bo i lejelighed – til leje.
Een af de bedste ting, er ungernes frie bevægelighed. Vi har lige sendt datteren afsted. Ikke mere computerspil til hende. Først bankede hun på hos underboen, men de havde ikke tid. Så gik hun på legepladsen. Legepladsen kan ses fra i 50 lejligheder – med nok 30 børn i – og som altid er der een eller anden der ser, at NU er der nogen på legepladsen.. og derfor kommer ned og leger med. Både min datters venindes forældre – og vi kan følge med i hvad der sker. Vi kan kalde, hvis der sker noget – og de har legeplads og store grønne områder de kan benytte uden at tænke over, at det er en luksus ikke alle forundt.
De områder, de kan lege på, er også langt størrer, end hvis de skulle gå fra have til have. Og alene indenfor 200 m er der ikke mindre 5 forskellige legepladser. Når Jonathan bliver 2 år eller 3 år ældre, vil han kunne være på den legeplads, der er helt lukket af. Han kan ikke selv lukke sig ud – og mor eller far vil kunne løbe op og hente noget, vel vidende, at han vil kunne klare sig uden opsyn og med andre venner omkring sig, i få øjeblikke. Jeg kan tydeligt huske min datter – da hun var 4½ og hun selv fik lov at være på legepladsen i 30 minutter. Vi sad begge i stiv kulig på altanen og holdte øje med hende – og hun NØD friheden.
Så når man nu ikke er villig til at betalte 2,55 millioner for en byggegrund, der lokationsmæssigt ligger langt dårligere end hvor vi selv bor nu, så er det om at se det gode, i det, der er omkring os. Og vi har det nu slet ikke så skidt alligevel.. selvom vi ikke har vores egen have.
Jeg så ikke den TV-udsendelse, du snakker om, men hørte i går en radiodokumentar om “danskerne som en nation på kredit”. Her blev det bl.a. nævnt, at bankernes “tommelfingerregel” for, om en familie har råd til denne eller hin bolig, er, at der skal være et rådighedsbeløb på kr. 10.500 – når alle faste udgifter er betalt.
Personligt vil jeg mene, at lidt mindre kan gøre det – jeg er ikke shoppe-afhængig 😉 – men der skal godt nok tjenes penge, hvis man skal holde sig på det niveau og “eje” bolig i millionklassen.
Med hensyn til jeres datter kan I gøre det, at I melder hende ind et par relevante boligforeninger, så snart hun bliver gammmel nok.
Hm… Pernille – det er tankevækkende, at man nærmest skal forsvare, at man ikke er “ejer” (læs: skyldner). For når man ikke er med på den vogn, der scorer 100.000 om året på boligprisernes himmelflugt, MÅ der jo stå “idiot” på ryggen af én…
Jeg bor også til leje – og er glad for det! Skidt da med, at bøgehækken nede i gården ikke er “min”, men også må nydes af andre. Komfur og emhætte er søreme heller ikke “mit” – det har den kolossale fordel, at går det i stykker, vælter min økonomi ikke, for det er ikke mig, der skal ud og købe nyt. Det samme gælder vaskemaskine og tørretumbler.
Jeg skal heller ikke ud og skovle sne om vinteren – det er betalt via huslejen. Jeg kan ikke se, det skulle være så saliggørende at være prioritetsbestyrer. Har prøvet det.
Næh, bliv hvor du er, og nyd det. Du nævner selv en lang række fordele og Fr. Møller supplerer på bedste vis.
Jeg har for nylig erfaret, at mit strømforbrug i første halvår er steget med 2000 kwh i forhold til samme periode i fjor. Jeg fandt fejlen i går. En ny vandvarmer er fejlmonteret, så den konstant forsøger at varme husets centralvarmeanlæg op samtidig med at lave varmt vand. Lige nu kunne jeg godt bruge et boligselskab til at betale den dumhed!
Det der med ejendomspriser er nu noget lokalt bestemt. Herude koster et uistandsat hus af god kvalitet; blot med 50-er køkken og bad fra de tidligere beboeres ungdom stadig 0,7 mill. alt incl. og et nyere hus med 80/90er ditto 1,2 mill. Over for os er netop handlet et 2-plans rødstens hus med 6500 kvadratmeter grund for 650.000 kr.
Så her har ikke været 100.000 om året i gevinst at hente.
Vi bor i samme kommune, som boligen fra Hareskoven igår i “panik på boligmarked” udsendelsen kørte fra. Der var tale om et gammel gennemplumråddent hus uden nogen værdi – der blev solgt for 2.550.000 kr. Manden, der købte det, rev huset ned og byggede et nyt. Det hus lå LANGT dårligere, end vi bor. Vi sidder med en månedlig husleje på 5000 kr – og vi har ingenting i klemme. Huslejen stiger med en hundredekroneseddel eller to om året (og SÅ går snakken ellers på græsset – for DET er for dårligt)
Tilgengæld har vi kun den pension til vores alderdom, som vi spare op ved siden af.
Men seriøst: Hvis husene bliver ved med at stige de næste 20 år, sådan som de gør nu. Hvordan skal min datter så få en bolig? Det er umuligt og forholdsvist hasaderet at købe idag. Vi er blevet anbefalet i banken at låne maks 2,5 gange vores årsindtægt – hvilket rundt regnet giver os mulighed for et cykelskur i udkantet af Jonstrup Bakke. I udsendelsen igår fortalte de, at det normale lånebeløb for mennesker mellem 30 og 39 år var 4 gange deres årsindtægt – altså at GENNEMSNITTET af 30 – 39 årige låner næsten dobbelt så meget, som bankerne mener er forsvarligt! Det forstår jeg slet ikke??
Mange hilsner Pernille
(der bliver boende lidt endnu)
Mathilde – han er skam husket – det er jo ham, der skovler sne en tidlig vintermorgen, hvor jeg ligger under min dyne ;-). Og ja, det er dejligt, at dryppende vandhaner, løbende toiletter, hængte radiatortermostater m.v. bare er noget, der bliver “ordnet” efter en enkelt telefonopringning.
I glemmer allesammen den skønne opfindelse der hedder pedel eller vicevært. Når som helst et eller andet går i stykker, kan man bare ringe dertil og skal ikke snakke med håndværkere og den slags. Til tider kan de endda overtales til at bore huller i væggen til en hylde og den slags.