Den reelle forandring ved at blive gift

Det, der står mest i øjnene, når jeg skal sammenligne "før" med "nu" – er fornemmelsen af blødhed. Der er blevet sagt så meget smukt. Der er blevet ment så meget smukt, som vi kan holde hinanden "oppe" på.

Tankerne strejfer tit tanken: "Tænk – han MENTE det" Det er en lykkelig tanke at vide, at der er een, som jeg elsker, der har valgt mig – elsker mig og ønsker at dele resten af sit liv med mig. En, der forstår mine behov og vil gå langt, for at sørge for, at jeg får dem udfyldt. Een, som jeg kan støtte og hjælpe i min hverdag.

Så forholdene herhjemme er blevet tættere – hjerteligere – varmere. Der er en overhængende fornemmelse af hvedebrødsdage. Det bliver spændende at se, hvor lang tid den rækker – om effekten også er der på lang sigt. Jeg anser det ikke som umuligt – omend den nok er forstærket kraftigt her 5 dage efter vielsen.

Fornemmelsen inden i, at "jamen – trods alt: Han VALGTE mig" kan hjælpe mig rigtig meget i rigtig mange situationer – selv hvis vi skændes eller er uenige.