Ovenstående er een af vores bryllupsgaver. En af dem, jeg er rigtig meget glad for. (Det er jeg faktisk for dem alle sammen!!!) Det er to badehåndklæder, 2 viskestykker og nogle små håndhåndklæder i en gaveæske fra Georg Jensen Damask.

Det var noget af det, vi ikke vidste vi ønskede os, før vi fik det. “Det ka byttes” forklarede giverne mig. “Ja.. måske – men det bliver det nu ikke!”

For det første er håndklæder og stof i det hele taget af en ubeskrivelig lækker kvalitet – men har lyst til at røre ved det. Men det, der slog mig mest i øjnene var alligevel duften (ja ja.. øjnene ørerne næse … you know)

I pakken er lagt et lille lækkert stykke sæbe. En sæbe hvis duft jeg ikke umiddelbart har været i nærheden af før. Sæben dufter af kvalitet, “voksenhed” og renlighed. Og det, at sæben ligger i håndklæderne mv. gør jo naturligvis at resten af produkterne dufter lige så skønt.

Jeg var i bad igår med det ene af håndklæderne. Duften af mit håndklæde var en hel oplevelse i sig selv. Underligt så meget kvalitet, der kan ligge i en duft. Det er ihvertfald ikke noget jeg har prøvet før.

Enden på historien bliver, at sæben er forbudt at bruge. Den skal ligge i vores håndklædeskuffe og smitte alle vores andre håndklæder. Jeg kan blive helt høj ved tanken om, at den duft skal omfavne mig – min mand og mine unger, hver gang vi har været i bad 🙂

Dejligt med flere ting vi kan proppe på ønskelisten.

/ Bryllup - Jan og Pernille

3 Replies

  1. Tillykke med brylluppet!;-) Jeg kan godt forstå du er stærkt begejstret for den gave, den lyder simpelthen SÅ lækker:-) Hvor kan man købe dem henne? Magasin, Illums, monstro? Det lyder som sådan en, den-må-jeg-også-ønske-mig/eje-yndlingsting:-)

  2. Hej Pernille
    Jeg kan godt forstå du er glad for GJ-damask (det er IKKE den samme som sølvvare Georg Jensen). Især mine viskestykker er jeg glad for. Jeg er vokset op med den kvalitet, for væveriet ligger i Kolding hvor jeg jeg kommer fra. Der har de også udsalg, og de har (haft?) en butik på strøget. Jeg ved der er een i Odense i Overgade.
    På deres hjemmeside damask.dk kan du finde dem. Men pas på….man bliver afhængig af deres produkter.
    Kh
    Lone

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *