Dorthe rejste sig overraskende op. Sanne havde sagt, at hun ville have sine 5 minutter – men som sædvanlig mente de vist alligevel de ville tage r**på mig.
Her er, hvad hun sagde.. (Det var vel også på vegne af Janet, Helle, Henriette og Julie – der ikke var til stede)
Kære Pernille
"Dagen idag er din" stod der blandt andet i det brev, som jeg gav dig, da Sille, Sanne og jeg for en måned siden pludselig stod i dit kontor. Selvom din umiddelbare reaktion var, at forsøge at gemme dig bag din computer, så ved jeg, at dagen blev din – og den blev også vores. I selskab med en flok af dejlige piger, som alle holder utrolig meget af dig, snakkede, hyggede og skraldgrinede du dig gennem den dag, som jeg er sikker på ingen af os vil glemme. For Sanne, jeg selv og de andre der var med – blev den endnu et minde om hvor stor pris vi sætter på dit venskab og dit selvskab.
Gode minder holder livet ud, og selvom du nok ikke behøver fysiske minder, så har Sanne alligevel lavet denne bog til dig med billeder, kommentarer og små hilsner fra dagen. Fotografiapparater har altid være en fast bestanddel af vores møder, og ikke kun et vel og mærke, som regel et apparat pr. person. Vi fotograferer i et væk vores børn, hinanden og hinandens børn, da børn som er grunden til at vi lælrte hinanden at kende.
Jeg har billeder fra første gang, jeg mødte dig – i Sannes stue – men selvom jeg ikke havde det, så glemmer jeg aldrig den dag. Du medbragte Jonathan i fint revisor-outfit og din datter, som gjorde at de andre børn straks var meget misundelige på Jonathan pga hans dejlige storesøster. Det var første gang, jeg sad over for dig, første gang jeg blev revet med af din vidunderlige latter og første gang jeg blev fascineret af den person du er.
Arbejde, privatliv, hverdagen og ikke mindst afstanden gør, at vi ikke ses så tit, men kontakten er der alligevel, og der ligger mange timers samtale mellem Værløse og Kolding på både din og min computer. Uanset hvor meget jeg holder af dit fysiske selskab, så er det lige før, jeg foretrækker computersnakken, for der bliver samtalerne dybe, nære og ikke mindst afsluttet, hvilket efterhånden er sjældent når vi mødes. Jonathan er altid i fuld fart på vej ud i verden med sin mor galoperende efter sig. Han er aldrig hvor man tror han er. Han bliver hele tiden "væk" og den sætning du bruger mest er "Jeg fatter ikke, hvordan jeg har fået sådan et barn. Min datter var SLET ikke sådan"
Jeg undrer mig ikke – for efter min mening, så ligner han sin far!
Første gang jeg møde Jan var hjemme hos jer – 3 kvinder medbringende børn var mødt op og havde placeret sig selv og div. børnehjælpemidler i jeres stue. Jan kiggede lidt på menageriet og bekendtgjorde "Jeg laver lige frokost til jer" og så forsvandt han. Jeg troede han gik i køkkenet, men da vi 3 timer senere selv havde lavet frokosten og mere eller mindre var på vej hjem, spurgte efter den mand, som havde lovet at lave maden. Da viste det sig, at han var gået hjemmefra, men også var kommet hjem igen, og på en eller anden mystisk måde var kommet tværs gennem lejligheden uden at nogen havde set ham, og havde gemt sig i soveværelset. Bortset fra at Jonathan er mere støjende og at du konstant render rundt efter ham, så ….. ja. Jonathan ligner vist sin far.
Dette er bare nogle af de gode minder jeg har om dig og din dejlige familie, og jeg taler på både mine og Sannes vegne, nåpr jeg siger, t jeg håber på mange flere minder med dig, og at dit benskab er mig meget kært. Vi vil gerne have, at du altid ved det – at du altid husker på, hvad du betyder for os, så derfor har vi denne lille gave, som kun er til dig. Vi håber du vil være den med glæde og at den vil være endnu et minde for dig.
Vi har valgt den, fordi den reflekterer lyset i nye vinkler, hvilket vi synes symboliserer den måde hvorpå, vi giver og tager nye vinkler fra hinanden.
"Dagen idag er din," Pernille og dagen i dag er Jans. Den er jeres som mand og kone, den er jeres som familie og den er jeres som to mennesker, der bliver fejret af de mennesker, der holder af jer.
Skål og tillykke !!
Jeg fik så overrakt denne troldekugle:
og en scrapbog, med billeder og kommentarer fra mit polterabend. Igen søde piger : Af hjertet TAK