Løbetræning på et kirkegulv

Man kan mærke sit eget blod, når man står der, foran den lukkede før ind til kirkerummet – og kirketjeneren giver de sidste råd og vejledninger. Når hun retter slæbet til og fortæller, at det er en god ide af have buketten foran navlen, for så kan man huske at trække vejret.

Jeg troede bare det var mig, der var nervøs. Men med et gik det op for mig, at sådan var det ikke.

"Hvad nu, hvis jeg træder på hendes slæb" sagde min far pludselig med slet skjult nervøsitet i stemmen. "Det gør du ikke" sagde kirketjeneren med ro og overbevisning i stemmen. "Jamen – hvad nu hvis jeg gør alligevel" sagde han videre. Det var på det punkt, jeg kom til at se ned – og opdagede, at han rent faktisk STOD på mit slæb. Det er svært at være overbevisende, når man efterfølgende siger "Det gør du ikke – men er du sød lige at træde af slæbet nu?"

Dørene åbnede sig – og ind gik vi. Følelserne VÆLTEDE ind over mig. Jan – fremme – Jonathan med det kæreste, sødeste tøj. Mennesker med kameraøjne overalt. Jonathan .. Han var så bedårende og vidunderlig. Og Jan. Jan.. Hans øjne lyste – og helt der nede fra kirkedøren, kunne jeg se hans hjerte banke.

"Du spænede op af kirkegulvet – vi nåede slet ikke at tage billeder" Sådan følte jeg det bestemt ikke. Men jeg var nervøs – og havde eet for øje.. Ved alteret var der en stol med mit navn på. Jeg ved ikke, om jeg var bange for, at der var andre der skulle tage den, hvis jeg ikke spænede der op, men det var pludseligt enormt vigtigt for mig at komme op til den stol. Min far sagde senere at han prøvede at holde mig tilbage – få mig til at gå langsommere. Men jeg havde en mission. Jeg skulle nå min stol.

Jonathan var så ubeskrivelig køn, da jeg kom ind. Han stod der i sit jakkesæt med sin lille brystbuket og så så fin ud. Selvom jeg tilsyneladende brugte kirkegulvet til at træne sprint på, nåede Jonathan faktisk at flå brystbukette fra hinanden – åbne sin jakke og flå skjorten op af bukserne, før jeg nåede alteret.

Han var nu alligevel dejlig.

Men dejligst var nu ham, der havde Jonathan på skødet.