Grunden til, at det for mig er vigtigt, at blive gift, er fordi mit forbilled over alle forbilleder: Min farmor – levede i et godt og kærligt ægteskab gennem 54 år. Ægteskabet står derfor for mig, som den ultimative gode måde at dele livet med ham, man holder af.
Min farmor skulle derfor også deltage i vielsen. Det er svært, når hun har været død i 20 år. I min kavalergang – lige ved brystet, hang hende ring. Jeg så den, da jeg gik op af kirkegulvet. Den hang der og beroligede mig med, at hun var der – og at hun var til stede. At hun ønsker mig alt vel – og at hun puster sin lykke i mit ægteskab.
Efter vielsen, var jeg over på hendes gravsted – fællesgraven i Kirke Værløse – og aflevere en buket til hende.. en kopi af min brudebuket. Først der brød jeg sammen. Jeg græd som besat. Lidt hysterisk – når hun nu vitterligt har været død i 20 år – men lige der gik det hele op for mig. Jeg var blevet gift. Det ville slet ikke stoppe igen.
TILLYKKE!
Sikken en smuk brud, en smuk gom og den smukkeste buket!