Jonathan leger enormt godt og alene for tiden. Han nusser rundt med den samme ting i timer – og er enormt koncentreret. Typisk fylder han på sin lille vogn til klodser, trækker vognen – og tager alle tingene op – meget forsigtigt – og lægger dem i "rigtig orden" – for derefter at pakke det hele ned og starte forfra 20 meter længere henne.
Igår fik han fat i en af Annikes biler til Animal hospital. TIMER gik med at han små buttede fingre åbnede og lukkede dørerne, sætte dukker ind, tog dukker ud – lagde en hund i bagagerummet - tog den ud igen.
Det er tydeligt, at der er en ide med hans leg. Der kører helt sikkert en fantastisk film i hovedet på ham, mens han detaljeret og præcist tager ting ind og ud. Jeg elsker børn, der forsvinder ind i en eventyrverden. Det er en af de dyder, jeg sætter højst ved Annike.. at hun kan forsvinde ind i en Belville Verden i timer og timer. Hvad der ikke har udspillet sig af dramaer og kærlighedshistorier på de legoplader … Og nu starter Jonathan. Han er stadig for lille til, at jeg rigtig kan være med i hans fanatasi, for der kommer ikke rigtig ord på endnu. Men det er utrolig facinerende at betragte.
Lige netop!!! – og hvorfor var det så den røde klods, det vil vi aldrig finde ud af,vel!?
Problemet bare når man skal være med, ikke ofte men ind i mellem, som i morges krævede Martin at jeg deltod i hans leg og når man ikke fatter en lyd af hvad der foregår er det ret svært at gøre det “rigtigt”. Vi lagde små trædukker op i en vogn vha skovlen på en gravko, tilsyneladende enkelt – og dog så pokkers kompliceret, det skulle jo gøres på den rigtige måde, og de skulle ud igen og lægges der “rigtige” sted for at vi kunne begynde forfra. Og vi gjorde det i rigtig lang tid 😉
knus
Kristina
Det lyder meget som det Jonathan laver. Ind imellem kommer han over, og så skal vi så holde de ting, han tumler rundt med i vognen. Og der skal ikke meget til, før noget går galt. Jeg skal bare komme til at give ham den røde klods i stedet for den grønne.. så siger min lille vrede mand “Nej.. moar” og tager efter den anden 🙂