Endelig kom dagen, hvor præsten kom forbi. Efter en omgang normalt snak om livet og fremtiden, kom vi igang med at "tegne" vielsen. Han var ret overrasket over, at vi havde valgt salmer – og at min datter ligefrem havde valgt een, var bare lige i øjet.
Jeg blev rigtig glad for vores valg af mange grunde. "Det er så yndigt.." er jo normal – men "Spænd over os dit himmelsejl" overraskede ham. Jeg forklarede ham om vores fælles historie vedrørende netop den salme – og havde det rigtig godt med valgte. Til sidst "Tak gud – for denne lyse morgen" Han forklarede, at det var en børnesalme – brugt meget i forbindelse med børn. Det blev jeg ekstra glad for – for det er jo netop det, den salme skal repræsenterer … fremtiden
Han gennemgik vielsesritualet – og ud over noget stoleforbytning midt i det hele, så er jeg er sikker på, at det nok skal gå helt fint. Og mon ikke også vi får sat "rumpetten" på de rigtige sæder?
Vi talte også om Jonathan – om hvad han må og ikke må. Han forklarede, at det tit var sådan, at når "mor og far" er i centrum, så har de helt små det lidt svært. De er jo vant til at det er dem.. og derfor kræver de typisk endnu mere opmærksomhed. "Men altså for min skyld, må Jonathan gerne være oppe ved jer" Det var en rar fornemmelse. Jeg kan sidde med ham på skødet, hvis han bliver helt umulig – eller vil være med lidt mere "up front"
Jeg gruer lidt for netop Jonathan.. for da min datter var den alder var hun så hellig og stille. Hun nød kirken – faktisk så meget at jeg ind i mellem havde en fornemmelse af, at hun vitterlig var født troende.. Men Jonathan. Han har ikke tid!
Vi skal have udpeget een i kirken, der PRØVER at holde styr på Jonathan – og kan tage med ham, hvis tingene går helt galt. Det skal nok gå.
Udsmykningen af kirken, står kirken for. "Du kan ringe til kirketjeneren og aftalte blomster – og hvis det kan lade sig gøre, vil hun prøve at matche" Men der er 4 bryllupper den dag – og jeg har ikke det store behov for, at blomsterne netop SKAL være en eller anden farve. Jeg overlever… Så jeg håber bare på det bedste 🙂
Alt ialt: Det skal nu nok gå.
det kan evt. være en god idé at have lidt pixibøger og lidt mad med til Jonathan. Der er ikke noget værre end børn der går sukkerkolde mindt i det hele. God fornøjelse