Jeg har en lille sladrehank på denne side – ikke at jeg skjuler den eller noget – men den fortæller mig lidt om, hvorfor folk lander på netop min side – hvor de kommer fra. Det er oplysninger enhver indehaver af et domæne kan trække på dem, der bruger domænet. Det er et ganske normalt statestikprogram. Jeg bruger det lille program, der hedder Netstatic

Indimellem sidder jeg og kigger på siden – og spekulerer på, om mine gæster fandt de oplysninger, de søgte. Jeg har nu ikke tænkt mig at lave mine sider om… men alligevel.

Under "how" får jeg en liste over, hvordan folk er fundet frem til netop min side. Mange har fundet vej gennem Google. Og lidt længere nede får jeg beskrevet, hvad de har søgt på, for at finde frem til mig.

Der er ikke mindre end tre, der fornyligt har fundet frem til mig, ved at gå ind på google og skrive "pandehår". Når de gør det, finder de frem til denne side: "Jeg har fundet mit pandehår". Så kan jeg altså ikke lade være med at tænke, om de fandt, hvad de søgte?

Eller hvad med den person, der skrev "graviditetstest ballerup" – vedkommende fandt denne side: Barnets rose.. Måske det gav inspiration?

For enden af de søgeord, der bliver tastet på Google sidder andre mennesker.. mennesker, der søger spørgsmål på svar – klarhed over emner. Og når de bliver kastet ind på min side, er der en ret stor sandsynlighed for, at de er endt forkert. For her er inden hårde fact – kun en dagbog skrevet af en mor med de erfaringer, hun har skaffet sig undervejs.

Jeg håber nu alligevel, at nogen af dem, der bare kommer et smut forbi, synes de fik lidt ud af det.

 

/ Computer

4 Replies

  1. Nu er jeg havet her ved en fejl hver dag i jeg ved ikke hvor lang tid – damn jeg er træt af det!!!

  2. Nu er det tilfældigvis sådan at jeg dagligt starter med en søgning på netop “pandehår” – primært af den grund at jeg ikke har haft noget siden 1992 og så vil jeg da gerne vide om det dukker op!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *