Jeg rullede på arbejde idag. Vejret var godt, og turen var dejlig – lige indtil jeg skulle køre under broen. Over broen ligger Hillerødmotorvejen. Og nedenunder broen – et stykke oppe af vejen, stod en venlig politimand og ledte trafikken tilbage hvor den kom fra. Cyklende, gående og mig på rulleskøjter måtte gerne få lov at stå og vente – 500 meter fra broen.
"Hvad sker der" var der mere end een, der spurgte. "Bush skal køre på motorvejen – de vil ikke have trafik i nærheden"
Og så stod vi ellers der og fløjtede morgenluft – og stirrede på en tom motorvej. Flere undrede sig over, at man ikke kunne have givet bedre besked om, hvornår man mente denne betydningsfulde mand ville fylde en hel motorvej – så vi andre havde haft en chance for at kalkulere med forsinkelsen – eller måske ligefrem undgå den. Men når man er SÅ vigtig – så kan sådanne planer ikke sådan lige offentliggøres.
"Hvad gør de egentligt med ambulancer" spurgte een – mens kortagen af flere 100 politibiler kørte over broen med præsidentvognen i hælene. "Hmmm… det er vist ligemeget – ambulancerne kører alle sammen der" Sådan nogle var Bush også blevet udstyret med.
"NÅ .. NU må det da være" begyndte flere at sige – da en kortage så lang var forsvundet over broen. "Nej" forklarede den iøvrigt utrolig flinke politimand. "De skal have 15 minutters forspring" Så kunne vi så pænt stå og kigge på en tom bro de næste 10 minutter.
"Vi må da håbe VI ikke har forsinket HAM" mumlede en af de ufrivillige tilskuer stærkt sarkastisk.
Godt jeg ikke bor i Washington!
Hej Pernille
Skynd dig ind på http://www.troldekugler.dk – “Nye kugler” :-)))
Og ja min holdning til cirkus-Bush, den kender du;-)
knus
Kristina
Synes nu alligevel han er en meget charmerende mand og magt det har han da…. og helt ærligt, hvis du var verdens mest eftertragtede skydeskive – ville du så ikke gerne have 15 minutters forspring??
Hmmm… charmerende mener jeg nu ikke han er 🙂 Jeg finder det meget utiltalende, når velvoksne mennesker seriøst kan fraråde brugen af kondom til “fordel” for
afholdenhed .. Han får ingen medlidenhed herfra 🙂
Nu var det ikke så meget hans politiske standpunkter jeg henviste til, men nok mere hans karisma – og et er at nogen er uenige, men nogen opbakning må man da have når man er folke valgt præsident i USA…