Jeg har holdt Danmarks næsten yngste beboer

Jeg har holdt Danmarks næsten yngste beboer. Jeg har strøget hende hen over hendes lange bløde, perfekt skabte fingre. Jeg har aet forsigtig i hendes hår – og jeg har ladt min finger vandre hen over hendes kind, mens hun sov i mine arme.

Hun så på mig et øjeblik.. Måske lige for at se mig an .. men jeg må have været god nok, for hun lukkede øjnene igen – skuttede sig lidt og lagde sig til at sove i mine arme. Der blev hun så liggende den næste halve time.

Hun er helt afgjort lige til at blive forelsket i. Jeg forstår til fulde fadernes slet skjulte stolthed og morens forelskede og lange blikke. Var hun min, ville jeg heller aldrig kunne få nok af hende.

Jeg glæder mig sådan til at se, hvad der gemmer sig af tanker og følelser inde i hendes lille krop. Hvad hendes sind skal berige verden med efterhånden som hun vokser til.

Og nå ja – lidt skrunk bliver man vel altid, når der ligger sådan en lille 1 dag gammel vidunderlig pige i eens arme og laver mundbevægelser, som kun hendes mor kan tilfredsstille. Hvad er det der gør, at spædbørn bare er så vidunderlige?