Klokken ringede midt om natten – og selvom jeg godt vidste at et enkelt opkald kunne komme på et mærkeligt tidspunkt, så var det ikke det første, jeg huskede, da den endelige ringede.
Jeg tog den faktisk ikke. Jeg vendte mig om og tænkte ikke mere på det.. Indtil 3 minutter efter.. Det VAR telefonen.. Jeg fik tjekket klokken – og klokken var 5:30.. Hmmm.
Det var min bror, der havde ringet. Jeg ringede op – og fik den fantastiske vanvittelige dejlige besked: Jeg er blevet faster til en lille perfekt niece. Mor og barn – og far ikke at forsømme – har det godt og er ved godt mod.
"Ja – og så sov hun bare hele natten" sagde den slet skjult stolte nybagte far. "nå da.. Det var da imponerede.. " "Ja – altså når hun ikke lige ammede" tilføjede ham.
"Stod verden ikke nærmest stille? Har I ikke det der kolosale lykkerusting?" "Neeej" svarede min bror – "men vi kunne jo ikke vide, at hun ville være så dejlig." Og i hans stemme kunne man næsten mærke, hvordan han skævede ned til en af verdens allernyeste beboer – med hele kroppen fuld af kærlighed.