“Vi holder personalemøde og derfor er fritidsklubben lukket d. 11. september”
Se, den slags beskeder var der også en gang om året (eller to) i børnehaven. Hertil kommer naturligvis lukkedagene generelt, hvor man bare ikke kan få sit barn passet. I børnehaven fungerede det alligevel. Der kunne lille Peter og lille Sofus få en dag hos mormor – eller måske kunne de komme med far på arbejde.
Men nu er sagen noget mere speget.
Loven idag siger, at der er skolepligt – og hvor der før var en vis forståelse for en enkelt fridag i ny og næ – så er den forståelse idag væk. Der skal underskrives i hobetal, hvis man tillader sig at holde en dag fri. Dermed SKAL børnene i skole denne dag.
Dermed ryger alle almindelige muligheder: Man kan ikke tage sit barn med på arbejde – for han SKAL være i skole fra 8 til 12. Man kan ikke lade ældre børn hente, for børnene SKAL hentes kl. 12. Man kan ikke tage en “bedstemordag” hvis bedstemor bor bare lidt væk, for igen: Der skal stå en voksen klar til at afhente barnet kl. 12:00 – hverken før eller senere.
Tænk: Det synes jeg er uopdragent – at sætte forældre i den klemme. Der er kun een eneste løsning: Hold en feriedag – og accepter at du kun kan bruge halvdelen af den med din søn. Dermed er der een ferie dag mindre til efterårsferien, vinterferien og alle de andre ferier, ungerne har – men som almindelige arbejdstagere ikke nødvendigvis har.
Det er fint at system stiller krav til forældre. Det er bare ualmindelig trist, at forældre ikke har krav til at stille samme betingelser til systemet.