Det vil bare ikke lykkes. Det er tilsyneladende ikke meningen, at jeg skal have den kjole.

Jeg kom aldrig ind for at se på min kjole – for jeg ringede for at sige, jeg var forsinket – og der kunne den nye ejer af butikken så fortælle mig, at hun alligevel ikke havde min kjole – og at jeg da vist havde købt den gennem dem gamle ejer. Jeg er mildest talt forvirret – og egentligt også en anelse irriteret.. måske ligefrem sur. Den nye ejer forklarede mig så, at hun ville skaffe kjolen frem, – og at det "skulle jeg ikke tænke mere over og så købe den gennem hende"

Da vi sad på resturant og drømte om vores bryllup, ringede telefonen. Det var så den gamle ejer, der ikke kunne forstå, jeg ikke havde indbetalt pengene til hende – for hun havde da kjolen hjemme hos sig – og det var jo også hende, der ville rette den til – så det var vel rimeligt nok.. Og at det da bestemt ikke havde noget med den nye butik at gøre. At jeg vel stadig ville have den. Jeg har ved den søde grød ikke tænkt mig at betale 7150 kr til et kontonummer – der hænger sammen med et mobilnummer på en kvinde, der ikke længere er momsregistret! Det kan jeg da ikke binde mit bryllup an på! "Det er alligevel mig, der skal rette kjolen til. Tak – jeg troede jeg begik en handel med en eksisterende forretning – og der var ingen, der fortalte mig, at butikken skiftede ejer bare 2 dage efter, jeg havde prøvet for min kjole – og uger inden den endelige faktura.

Og mig, der bare ville have en brudekjole!

Hvis jeg skal købe kjolen af en privatperson, så havde jeg ledt på nettet efter det. Jeg vil have en forretning, der økonomisk står indenfor salget. Jeg kan slet ikke forstå, at man ikke fortæller mig, at forretningen er ved at skifte ejer – og at det derfor vil foregå anderledes. I stedet for forklare denne person mig, at jeg da bare kan købe den af hende -at hun godt nok ikke er momsregistreret, men at hun jo var den, der foretog salget – og derfor vil også skal sælge den.

Hvor sjovt er det at have et mobilnummer som eneste sikkerhed for en handel på 7150 kr? Jeg har hendes fornavn .. og faktisk har hun ikke endnu opgivet sit nummer! Nej .. sådan handler jeg ikke.. og sådan er det.

Nu går jeg tilbage til forretningen – og så må jeg få den syet andensteds. Hvis hun ikke kan sælge mig den kjole, så må jeg finde den et andet sted. Det er simpelhen for rodet og uorganiseret til jeg tør binde mit bryllup an på sådan en gang komedie.

Og dermed står jeg uden brudekjole… ØVVVVVVVVVVVVvv

4 Replies

  1. Pyh Pernille….Håber godt nok snart, at du finder en løsning….Uha…sådan noget har jeg bare slet ikke nerver til…
    Sender et opmundrende knus!
    Kirsten

  2. Mamma har ret, det var ikke sådan det skulle være.
    Jeg er også ret sikker på at det finder den helt rette kjole et nyt sted. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *