Tolerance .. eller mangel på samme?

Det startede med debatten om hvorvidt lesbiske må blive insemineret for egen regning. Jeg forstår virkelig ikke, at der er nogen, der kan være imod. Og det fik mig til at sætte spørgsmålstegn ved en meget størrer ting i livet. For hvorfor er det mig så fjernt, at forbyde lesbiske at blive insemineret. Jeg har spekuleret i dagevis – og nu har jeg fundet ud af, hvad det er JEG mener, tolerance er.

For mig er tolerance at lade andre søge lykken på deres måde, så længe, det ikke ødelægger andres søgen efter lykke.

F.eks. med de lesbiske. De søger lykken på en måde, der ligger fjernt fra mig – ved at leve sammen to kvinder. Men skader det nogen? Er der nogen i hele verden, der kan blive unødigt ulykkelige ved at to kvinder elsker hinanden? Jeg kan ikke få øje på nogen – uanset hvor dybt jeg ser. Og at de så ønsker at blive insemineret? Jamen talrige undersøgelser viser, at deres børn har det fint. Altså: Ingen bliver ulykkelige ved at de lesbiske lever en tilværelse, jeg ikke ville vælge. Derfor.. er det intolerant, hvis jeg skulle være imod lesbiske.

Flygtninge. De ønsker at søge lykken i et andet land – væk fra den ulykke, de sad midt i. Kan jeg finde nogen, der kan blive ulykkelige, fordi de søger DERES lykke? Nej! Ikke hvis de iøvrigt har respekt for normer og holdninger i det land, de flygter til. Og jeg ser talrige eksempler i min omgangskreds. Flygtning, indvandrer og "fremmede" der fandt lykken her – og som i virkeligheden bibringer mig lidt til min lykke, fordi de bidrager til min hverdag – i form af legekammerater til mine børn, i form af hyggelige aftner ved grillen og i form af godt naboskab.

Eller mennesker, der ønsker at leve i et sm forhold. Jamen – hvis begge parter nyder det – hvad skår skulle der så gå af mig, ved at accepterer deres lykke – deres fornøjelse?

Grænsen går der, hvor eens søgen efter lykke, går ud over andre. Det kan da godt være at f.eks. en pædofil får en masse "lykke" foræret ved at finde et barn, han kan være sammen med – men hans lykke er på bekostning af et andet menneskes meget dybe ulykke – og derfor kan en pædofils gerninger ALDRIG tolereres.

Det kan godt være, at det er forsimplet – men jeg har ofte svært ved at forstå, når mennesker er imod noget – uden nogen anden grund end at det "ikke er sådan de selv ønsker at leve livet" Den argumentation forstår jeg ikke – og for mig er det netop indbegrebet af intolerance.