Det er ikke mere end nogle måneder side, at min datters sms-forbrug eksploderede. Fra få hundrede sms’er om måneden, kom måneden pludselig, hvor hun havde rundet de 2000 sendte sms’er – og jeg sad og stirrede på en skyhøj telefonregning. Det tog mig ikke mange sekundter, at tilmelde hende “Gratis SMS” for en månedelig afgift – og det har da også betalt sig ind lige side.
Jeg er imod kontrol af teenagere. De skal kunne fungerer i en verden, som de skal lærer at kende lige om lidt. Jeg er imod at gå i min datters mobiltelefon og tjekke hvad hun har skrevet til hvem, med mindre der er alvorlige gode grunde til det – og hun bliver orienteret om det (det er sket EEN gang)
Men samtidigt har jeg det heller ikke helt trygt ved at efterlade hende i en elektronisk verden, hun slet ikke kender farerne i endnu. Jeg er den voksne – og jeg må være med på sidelinien. Jeg kan forberede hende på alverdens ting, der kan ske. Jeg kan lære hende, hvordan man agerer i en elektronisk verden og give hende alverdens værktøjer til at sikre sig – men jeg kan ikke sikre mig, at de mennesker, der vil i kontakt med hende, har reelle og gode hensigter. Jeg kan kun lære hende, at være forsigtig.
Og netop der, er jeg så uendelig glad for telmore. For telmore-abonnementet lader mig følge med – uden at kunne følge med. Jeg læser ikke hendes sms’er. Det hører til privatlivets fred – men jeg kan se, hvem hun skriver med. Og når hun har skrevet med et “nyt nummer” et tilpas antal gange, kan jeg bede om vedkommendes kontaktoplysninger – og dermed alligevel have en fornemmelse af, hvad der sker i hendes verden.
Og den er hun med på – netop fordi hun er klar over, at det er for hendes egen beskyttelses skyld. Når jeg har de numre, hun taler med, deres navne, deres adresser, deres forældres navne – og ligefrem deres adresser (krav om oplysninger vokser med antallet af afsendte sms’er!) så giver det også mig en sikkerhed for, at hvis der nogensinde skulle ske hende noget, så kan jeg alligevel spore hende – finde hende – hjælpe hende.
Jeg er klar over, at jeg altid er “6 timer bagud” – men jeg føler mig alligevel langt tryggere som forældre, når jeg trods alt kan følge med – på sidelinien – og uden at blande mig i, hvad der reelt bliver sms’et om.
Telmore hjælper mig og min datter – så hun kan frigøre sig – og jeg kan følge med, og dermed sikre, at hendes frigørelse ikke foregår i et tempo, hun ikke selv evner.