Jeg købte i hinde tid (For 252 dage siden 🙂 wii fit, fordi det var “spillet til mig”. Men sådan er det ikke endt.

Jeg bruger wii fit, når jeg ikke lige gider motionere ellers. Når det føles som en bjergbestigning af tage rullerne på – eller når dagen har været lang på arbejdet og jeg mest har lyst til at blive hjemme.

 

Det er i perioder, jeg træner.

Det første, der skete var at min datter hoppede med på spøgen. Vi steppede begge to, så vi var blå i hovedet – og den sidste øvelse under “balance” vandt hun med så mange meter, at jeg end ikke gider prøve at gøre hende kunsten efter. Men i step kunne jeg holde hende ude.

Dernæst kom bøllefrøet med. Han nød at fange fisk som pingvin og at heade til bolden. Og vi nød, at han spille computerspil i bevægelse mod hvad han plejede – at gemme sig inde ved siden og spille helt helt stille.

 Underboen hoppede med på spøgen og idag er det “ham mod mig” for han er den eneste, der er i nærheden af, at kunne slå mig på Steppen.

Jeg har nu to gange begået en “Perfect moves” i den lange step.(Ialt 672 point.) Faktisk er vi ved at være der, at har man mere end 5 “ok” og resten “Perfect” så er man IKKE på rekordlisten. Det irriterer både ham og mig, for alt for ofte, er man lige to moves under. Men der er kun een kur: Hoppe på vognen igen.

Lige nu er han på ferie og jeg har go tid til at læsse ham helt ud af rekordlisten.

Og nu er Jonathan lillemand hoppet med på spøgen. Mor har nu vadet op og ned så mange gange på fitboardet, at han også vil prøve. I starten blev han irriteret og sur, fordi spillet hele tiden stoppede, fordi han begik fejl. Men han er kommet efter det. Nu er han oppe på 488 point, hvilket man kun kan få, hvis man har adskillige “Perfect” undervejs.

Han er ikke i nærheden af top-ti – for der skal man have 666 point (og altså maks 6 “ok”) for at være på – men han får konstant personlige rekorder.

Man bliver bidt af skidtet og opdager ikke, at man motionerer og motionerer. Jeg ved godt, det ikke er den vildeste intensitivitet, der er i det – men det giver alt sammen noget.

Wii Fit er genialt – og jeg glæder mig usigeligt til “Wii fit plus” der kommer til efteråret. Jeg håber der er mere avanceret step med i pakken.

/ Wii iiiii

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *