Ulykkesfuglen

Det er umindelige tider siden, jeg har sat mig ned og bare læst igennem. Normalt læser jeg på vej på arbejde – men nu bød lejligheden sig endeligt. Med dynen over og puderne godt stablet i ryggen, kunne de sidste 200 sider af “Ulykkesfuglen” læses i et træk.

En glimrende investering af tid!

Bogen er som alle de øvrige kvindelige krimiforfatterer fuld af krimi – men også fuld af ganske almindelige liv, som man i høj grad kan relaterer til og forstå. Ligefrem spejle sig lidt i indimellem.

Patrik er blevet sendt ud til noget, der ligner en almindelig spritbillist, der er omkommet i en soloulykke. Men det går for alvor op for den lille politistation, at noget ikke er, som det ser ud til, da offeret har levet uden alkohol, da alkoholpromillen er 6,1 og da man finder rester af tape omkring munden på hende.

Nogen har ville hende til livs. Og snart viser det sig, at hun slet ikke er den første.

I lange passager af bogen, er det svært at se, hvor sammenhængen mellem de mange forskellige elementer, skal findes – men den bliver smukt bundet sammen til sidst.

Jeg kan på det bestemteste anbefale bogen – der også fortæller om Anna, Ericas søster efter denne i sidste bog, slog sin mand ihjel i selvforsvar. Og om Ericas hjemmeliv med Patrik og hendes lille datter Maja. Det er nøjagtigt som Annika Bergstrøm. Helt om jeg læser bogen for krimihistoriens skyld – eller for at følge de personer, jeg sådan er kommet til at holde af, kan jeg ikke helt definere. Jeg må bare vide mere.

Næste omgang er “Tyskerungen” som jeg slet ikke kan få købt hurtigt nok.