Jonathans sprog kommer ikke rigtig nogen vegne. Måske fordi vi forstår ham ganske glimrende ved de fagter og de hyl og lyde han giver fra sig. Men nu er forskellen til de jævnaldrene ved at være massiv. Der er tydelig tale om, at Jonathan ikke har fattet ideen med sprog.
“Vi er lidt obs på, om han mon hører godt nok” forklarede den søde pædagog (som jeg ER kommet på god fod med igen – for hun ER nemlig ganske sød – og normalt fornuftig 🙂 ) “Vi synes indimellem det kan være svært at skabe kontakt til ham” “Ja – det er da en mulighed” svarede jeg, vel vidende, at det eneste der er galt med min søn, er at han far og mor og hans søster bare heller ikke har udviklet sproget ret hurtigt. At sprog i denne familie tilsyneladende er ligegyldigt til ungerne er over tre år.
Alle tre familiemedlemmer har være til hørelæge/talepædagog og andre hjælpeforanstaltninger for at skubbe sproget igang. Og ingen af os har nogensinde lidt af vores sene adgang til sproget. (Nogen mener ligefrem, at jeg har taget revance for alle de ord, jeg IKKE sagde det første år – resten af livet!) Og nå ja – det skader jo ikke! Så hvis vuggestuen mener, at en ørelæge er en god ide, så bruger jeg bestemt gerne en eftermiddag af mit liv, for at udelukke den mulighed. Ligesom det da også er ganske glimrende, hvis min søn om et år eller 1½ får lov at lege med en talepædagog og slikke nutella af læberne, for at styrke motorikken i tungen eller hoppe i trampolin og sige lyde. Hvilken 3-4 årige ville ikke elske både opmærksomheden og de gode lege?
Og modsat med min datter – så har jeg denne gang slet ikke travlt. Så længe min unge ven kan gøre sig så forstålig, at hans tilværelse for ham er god og meningsfuldt, så er det ikke et reelt problem for mig. Og når man har en knægt, der smiler lykkeligt fra øre til øre fra morgen til aften – så er det vel reelt bare om at nyde alt det gode, man rent faktisk har i sådan en livsglad dreng.
“Seeee ILLLL” siger Jonathan 1000 gange på vej hjem. Det har han gjort LÆNGE.. og først igår fattede jeg det. Knægten siger “Se – en bil”
Måske er det ikke hans hørelse, der skal tjekkes – men vores manglende fantasi og forståelse for hans alternative sprog.
Hæ hæ og nu har du så fået skinne i munden, så vi andre kan få hvilet ørerne;-) eller???
knus
Kristina
Har en fin “film” kørende mens jeg læser dit indlæg. Kan “se” dig i vuggestuen, mens pædagogen forklarer, – hvordan du svarer høfligt, – og alligevel ved noget andet 🙂 – Og kan se jer på vej hjem.
Håber, at han får nogle dejlige pædagoger at lege med ;o)
I dag gik det op for mig hvor meget af børns sprog der ligger i forældrenes forståelse… I går da jeg gik ud af vuggestuens dør, overhørte jeg lige en mor snakke med en pædagog om datterens sprog “ja det er helt vidt så mange ord hun pludselig kan og hele sætninger vælter ud” siger moderen Pædagogen er lidt tøvende men siger “ja nogen gange kommer der fart på” Her til morgen kommer selv samme unge løbende hen til Mattias og mig da vi ankommer – hun brøler “hej klikke vuill s e ssllledkfgkt kkkaæpp bukkar elællsr jdkkelsl slkd hej!” og jeg tænker – “jamen dog, hele sætninger vælter ud af det barn” – Jonathan snakker når han gider og ingen tvivl om man godt forstår ham alligevel :o) – barnet fra vuggestuen, det er en anden snak :o)))
Ja, sprog er en forunderlig ting. I øvrigt har jeg hørt om ikke så få der når de så gamle video optagelser af deres unger har måbet og sagt guuuud han/hun siger jo en lt masse.. de var de ikke klar over den gang *G*
Knuser fra Henriette