Jeg sidder her med munden fuld af plastik. Under plastikken ligger der en blegemasse, der skal lysne og hvidte mine tænder, så jeg kan blive fin, ungdommelig – og få et ægte tandpastasmil.
Og så er det, jeg sidder og tænker på hvorfor!
"Altså dine tænder er meget meget lyse i forvejen – men de kan naturligvis godt blive lysere" forklarede klinikassistenten mig idag. Alligevel rev jeg blegeskinnen til mig, som var det guld.
Og nu sidder jeg så her og savler – mens min mund er fuld af kemi indeni en plastikskinne. Kemi, der skal gøre mine tænder pæne. Og så er det jeg kommer i tanke om, at jeg da egentligt mest er tilhænger af at lære mine børn, at de er gode nok som de er. At udseende kun betyder lige så meget, som man selv lægger i det. At personligheden er det vigtigste.
Men mine holdninger er forræderiske – for fik jeg tilbudt en fedtsugning i morgen, så tog jeg den. Ligesom jeg nu sidder og bleger mine tænder. Min bryster ville jeg da heller ikke blive kede af kom lidt op og hænge, hvor de var engang .. og nå ja – så er der den brede kæbe, jeg altid har været så ked af.
Men skal vi gøre det bare fordi vi kan? Og hvem er det, vi tilfredsstiller? Mængden af brystimplanteter er idag så stor, så gennemsnitskoppen på en bh ikke længere er en b skål – men en c .. måske ligefrem d skål. Alle de operationer få dem, der ikke er blevet opereret til at føle sig endnu mere kejtet. Endnu mere ved siden af.
Mine kridhvide tænder, vil få mine jævnaldrenes tænder til at ligne noget, der burde sidde i munden på en oldning. Men JEG kan smile – for MINE er hvide. Tilgengæld må jeg gå i sækketøj og bruge magiske bh'er – fordi jeg ikke har "fået ordnet resten"
Før i tiden farvede vi hår. Da jeg var ung, startede man for alvor med at tage solarium. Idag er der mange, jeg kender, der er brystopereret.. og flere taler om fedtsugninger – og er parate til at betale – både med smerterne og med penge.
Men hvor går grænsen. Hvor ensartet skal vi være, for at føle os normale? Og hvordan kan jeg give min datter en fornemmelse af, at være perfekt som hun er – uden at forære hende en næseoperation, flyveøreoperation og en fremtidig ansigstløftning?
Egentligt bryder jeg mig ikke om udviklingen. Alligevel sidder jeg pænt og accepterer at mine nye blegeskinner forhindrer mig i at tale de næste to timer.
Hmmmmmmm;-) så er det jo godt du kan skrive. Håber dine bisser kommer til at se fine og hvide ud – og så vil jeg huske at lukke munden grundigt næste gang vi ses.
knus
Kristina
Jamen – det er vel egentligt også min holdning – at man skal gøre det, hvis det er nødvendigt – men samtidigt ved jeg, hvad det koster af mig, at leve et “slankt” liv – fordi jeg netop har PCO’en at kæmpe med sammen med kiloerne. Samtidigt ved jeg HVOR ødelæggende det er for min selvfølelse, at jeg er overvægtig. Jeg ville til enhver tid føle at en fedtsugning var en “udvej”, en løsning, en operation med en god grund. For hvor går grænsen?
Da jeg kom med mit acneproblem til at starte med (hvor hele min næse var KNALDrød – ALTID – og min hage – og op af kinderne) konkluderede lægen, at jeg havde krav på hjælp. Efter en tur med Rouacutan, hjalp det VILDT meget – så meget at jeg har svært ved at se, at der er noget tilbage – og alligeve sagde lægen, da jeg kom tilbage, at “Uha – du er så hårdt plaget, at du har krav på en laserbehandling af arrerne” (som jeg altså selv havde svært ved at se – men der er der en lettere rødmen!)
Jeg er da vildt glad for at have fået fjernet mine acnear – men .. hvis de aldrig havde fortalt mig om laserteknik, så havde jeg da levet lykkeligt uden!
Grænsen er så ubeskrivelig flydende. Det er lidt som, hvis man brændende ønsker sig et barn. Grænsen for, hvad man vil gøre for at få barnet, glider også lige stille mens tiden går – og naturen fortsat ikke er gavmild. Tilsidst er der mange, der vælger at gøre ting, som de fra starten ellers havde besluttet sig for, at de ikke vil gøre. Jeg ved det – jeg var der.
Mange hilsner
Pernille
Sig mig lige – har du glemt at tage skidtet ud af munden??? Endnu en gang – dybt og eftertænksomt og samme dag??? Du skulle altså have haft det der blegning ud for flere timer siden!!! :o)
Der er jo forskellige grunde til operationerne. Hvis man kan hjælpe folk af med hareskår, flyveøre eller briller; noget der har plaget dem hele livet, så okay med mig. Vil du have større bryster for at se bedre ud, så synes jeg det er noget pjat! Fedtsugning er i den grad pjat – med mindre det er livsnødvendigt. Man kan jo for fanden klare 80% af fedtet med motion. Efter en fedtsugning er du ikke en tøddel sundere. Fedtet er jo ikke et udtryk din krop giver for at få dig til at være grim, det er et udtryk for: “Hjælp! overload! Du lever for usundt! Gør dog noget for at hjælpe mig!”
Tandblegning er meget uskyldigt synes jeg. Desuden findes der ikke rigtigt noget alternativ. Du kan ikke motionere dine tænder hvidere. (ingen rygning og mindre rødvin nok ville selvfølgelig nok hjælpe) Desuden er det udvortes, og påvirker ikke nogle organer eller kirtler på sigt. Der er jo ikke rigtig nogle der ved, hvordan silikonebryster og fedtsugninger (eller øjenlaseroperationer) opfører sig når du bliver 95 år.
Så jeg synes du skal blive ved med at give din holdning om, at man er okay som man er videre. Man kan jo ikke bare skære alle over én kam og sige at det er dårligt at ændre på sig selv. Vi er mennesker, og kan altid tage stilling til den enkle situation hvis den opstår, og vi ved jo i virkeligheden godt, hvornår det er okay at ændre på sig selv. Jeg vil ha større patter så folk synes jeg er pænere! og Jeg er ked af mine flyveører! er jo langt fra det samme.
Se nu hvad du gjorde med det glimrende indlæg nu har jeg skrevet alt for meget. Måske skulle jeg få bortopereret et par fingrer så jeg bruger mindre tid på nettet. 🙂
HA – nu ved jeg hvorfor du pludselig havde tid til et godt, langt og eftertænktsomt indlæg – du ved, den slags du en gang skrev flere af DAGLIGT!! – Du KAN IKKE tale – din eneste kommunikations mulighed er din blog eller en blok!!! :o)) Jubiii, gid Pernille blegede tænder hver dag!!
Grænsen går forresten lige der hvor personen der skal under kniven eller have kemien i munden sætter den. Jeg ved at jeg godt kunne betale 50.000 for en fedt sugning og en flad mave og yderligere 25.000 for at få de bryster jeg VED ville klæde mig drabeligt – men jeg ved også at jeg vil have det 900% bedre med mig selv hvis jeg nosser mig sammen til selv at tabe de ti kilo og få stammet min mave op – og den sidst nye bh gør det jo meget godt og så sparer mig den bekymringerne for hvad der ville ske hvis der gik hul på skidtet… Men igen, havde jeg en næse der sad på højre kind og et øre der konstant sad fast i S-togets døren når de lukkede eller forhindrede mig at sidde på et flyæde fordi jeg blokerede kaptajnens udsyn – så ville jeg lade mig operere, koste hvad det koste vil!
Jeg er stort set enig i dine betragtninger, bare en lille tilføjelse; det er ikke kun implantater der har gjort BH størelsen størrer. En ting er at kvinder idag er mere bevidste om at købe en BH der passer og ikke bare er stor nok i omkredsen, men kvinder har idag “naturligt” har størrer bryster end fr 20-30 år siden. Man ved ikke helt hvorfor. Måske er det de hormonlignende stoffer vi omgiver os med, måske er det den bedre kost/den øgede andel overvægtige (fedtet sætter sig også på brysterne). Fakta er at de naturlige bryster også er størrer nutildags.
Knus Carina
… Ikke mine bryster :o) – men jeg er nu godt tilfreds og skal ikke under nogen kniv, – er bange for “alt” i den retning :O)
Min holdning er, at det er okay at få en operation, hvis der er en god grund til det, men at det i bund og grund er bedst, hvis man kan lære at være glad for det man har (eller ikke har…). – og forsøge at gå naturens vej fremfor knivens…