Vi var på hyggevisit hos Kristina forleden. Martin har før givet Jonathan julelys i øjet. Martin er lige præcis så fræk, så Jonathan fandt ham underholdende og sjov at lege med. Eller rettere… det var måske i hinde tider?
For hvad er der sket med min lille dare-devil?
Vi ankom hos Kristina kl. lidt over 15. Jonathan havde sovet en god lur – og der var ingen tvivl om, at Jonathan blev glad, da han så Martin stå i vinduet og kigge efter os.
Vi kom ind – og ganske rigtigt. Der var den mest spændende vinkeltrappe, Jonathan havde set i lange tider. Normalt elsker Jonathan at kravle på trapper.. men her.. Vi så trappen lidt an – og efter ti minutter besluttede Jonathan sig for at prøve at kravle ned af den. Teknikken var god – og eftersom han normalt er en habil trappevandre – tænke jeg ikke så meget over det. Før der lød et klonk efterfulgt af et hyl. Jonathan var gledet et trin ned og havde slået hagen.
Se – normalt er min Jonathan godt robust. Normalt lader han sig ikke så nemt slå ud – men nu.. nu var det som om Jonathan mistede al sit mod – for nu skulle han SLET ikke ned af den trappe – med mindre, jeg holdte ham i hånden – og faktisk ville han helst hænge på armen, hvis det ikke gjorde noget.
Af en eller anden årsag var magien ved Martin forsvundet – og nu var han mere farlig en sjov. Stakkels Martin – for der er nu ikke noget farligt ved ham .. Han ville jo bare gerne lege. Jonathan sad sådan set mest på en lille cykel i et hjørne af haven og så os andre an.
Min dreng ændrer karaktertræk. Jeg har hele tiden set ham som en glad, robust, fræk og lidt vild dreng, der kan og tør det hele. Glad er han stadig – og robust er han vel også lidt - men det frække og drengene har han ikke så meget tilbage af for tiden. Mon det er for altid – eller bare som en midlertidigt ting?
Een ting er sikkert.. det stammer fra vuggestuelivet. Det har vist været en voldsom ting at opdage, at man ikke altid bare kan alt og mosle alle her i livet – men at der findes børn der er størrer – og som kan til en hver tid kan mosle een over – helt uden eens mor kommer og siger noget.
(Tak for et hyggeligt besøg!! )
Jep 🙂 Så søde, at jeg nu har tilladt mig at lægge billedet på 🙂
Tak i lige måde! det var rigtig hyggeligt, og du fik da din motion da du ræsede op og ned ad trappen med Jonathan i hånden:-))
I øvrigt så de da nuttede ud på billedet, da de står i barnevognen og kigger over plankeværket.
knus
Kristina
Der er nok at lære, når man er en lille dreng. Så kan der vel komme perioder, hvor verden er blevet liiidt for overvældende, – så er det godt at tjekke om mor nu stadig er lige der hvor hun var lige før… 🙂 – og det var hun 🙂