Jonathan og jeg satte igår næsen mod Vanløse, for at se til Mattias – og hans mor. Mattias overrasker mig for hvert eneste besøg. Så lærenem og kvik et barn, skal man altså lede længe efter. Og så snakker han – så man skulle tro, knægten blev født med sprog.
Vi ankom alt for sent – dels fordi Jonathan lige skulle have en lur – og dels fordi 4 ekspedienter i en blomsterbutik bare konsekvent NÆGTEDE at betjene kunderne. Der var een foran mig – som var ved at få bundet en buket, da jeg kom ind - hvilket jeg kan forstå. At binde en buket kan tage lang tid – og kunden og hun talte da også undervejs om farver og udtryk. 1 meter fra mig stod så 3 andre ekspedienter/blomsterbinder. Jeg kan godt forstå man kan have travlt med bestilte buketter – men det endte i en farce, for Jonathan kravlede op og ned – og blev mere og mere utålmodig. Mens de tre ekspedienter, der IKKE betjente kunder, blot fortsatte. Da den ene af dem, gav sig til at feje gulvet, blev det mit temprament for meget. Hvis det er vigtigere at feje, end at få mine penge – så kan de da også bare få lov at undvære dem. Hold op hvor var jeg sur, da jeg 20 minutter efter at være kommet ind, stadig ikke havde fået lov at betale for min buket. (Hvordan kan man leve af at sælge blomster i buket, når man er 20 minutter om at binde en buket til 200 kr)
Så Sanne: Hermed dine påskeliljer. Du har en buket til gode.
Frokosten bestod af æg, tun, avocado og karse på toast. Til denne ultrasunde mad, var der en dressing, som guderne ville starte krige for. Jeg kan godt lide tun, men synes hurtigt det bliver lidt "tørt" i smagen – og mayonaisse ER ikke smart til. "Bare rolig, den er primært baseret på citronsaft" sagde Sanne, og hældte noget af dressingen over sin mad. Det var himmelsk. En pestoagtigt, soltørret tomat, hvidløgs, basilikumagtig smag, der rundede tunen perfekt af, så tunen kom til sin ret – og "tørheden"forsvandt.
Hvis ikke det var for to knægte, der altså havde andet og lave, end at se på mig spise, så ville nok jeg stadig sidde og smovse mig i tunmadder.
Mange tak, Sanne, for hyggeligt selskab, dejligt mad og påskeæg 🙂
Kommentareren er nu slettet Julie – selvom jeg er ked af at skulle slette DE kommentarer.. Det er ærgeligt.. Men jeg håber, det hjalp.
Husk IKKE at abonner på kommentarerne,- så undgår du spammen – og kommer der mere af slagsen, siger du til, så sletter jeg løbende. 🙁
Det lyder lækkert pernille – tror du hun vil af med opskriften? Noget helt andet – kan jeg få dig til at finde det indlæg du har, som hedder noget med boldøje på 17 mdr…. det som bliver ved med at få alenlange spamkommentarer? Og kan jeg få dig til at slette min kommentar til det? For for det første får jeg en mail, hver gang det indlæg får en ny (spam)kommentar og for det andet, er der begyndt at komme andet spam til min hellige email adr. – måske har “de” samlet den op dér, i det spammede indlæg?? PÅ forhånd mange tak for hjælpen. kh julie
Jamen af hjertet tak og i lige måde!!
Opskriften på dressingen er simpel, citronsaft, olivenolie, hvidløg og den gode blanding fra den der butik i fields og inde i byen med olie og eddikke og halløj :o)