Et farvelkys i vuggestuen

I morges var Jonathan godt nok træt. Han stod pænt i døren til vuggestuen i 5 minutter og bare stenede, mens jeg hang tøj op – og indhentede diverse tøjstykker, der var endt i forkerte skuffer.

Da vi kom ind på stuen, var Jonathan slet ikke til leg. Han så langt efter morgenmadsvognen – og besluttede sig for en lille bolle. Han satte sig fra de andre på et bord, så han ligesom kunne overskue situationen.. og så nippede han ellers til sin bolle.

Jeg forklarede ham 10 gange, at mor kommer og henter ham, når han har sovet – formuleret på 10 forskellige måder. Hans blik at dømme – så sev det ikke ind.. Han var SÅ træt. "Må jeg få et kys" spurgte jeg, og straks var kyssemunden fremme. "Jamen – så går jeg min skat" og han sad der med sin bolle – og så egentligt ud som om det var helt okay.

En pædagog havde fra et hjørne et øje på ham, men der var ikke rigtigt noget. Han skulle have have ro til at spise sin bolle i fred.

Det giver ro i sjælen at forlade en lille dreng på den måde 🙂