Jeg ELSKER at læse for mine unger – men mest elsker jeg det, når DE gider. Min datter har de sidste par måneder sagt fra. Klokken blev for mange – og så lokkede fjernsynet mere end bogen. Det har jeg været lidt ked af, fordi det giver lige noget hygge at ligge der i skumringen – og varme hinanden med en god bog. Og det er også først nu bøger er så gode – for min datters fantasi udvikler sig – og når man er 9 år, er det ikke længere et problem, at der ikke er billeder i bogen.. Det er det, når man er 6 år – og 7 år.
I aften blev vi ENDELIG færdige med Skammertegnet
Vores datter fik fortsættelsen – Slangens gave – i julegave – men læsningen har faktisk ligget stille siden.. Men imorgen åbner vi første side af:
Og Jonathan?? Jonathan får "Bogen om den store brandbil" tre gange hver aften – og min tålmodighed er LANGT størrer end den var, da min datter var lille… for nu ved jeg, at når Jonathan har sagt "Se der!" 40 gange – og bogen er læst til sidste side – så kan jeg gå ind til min datter og læse en bog, der fænger mig noget mere end at brandbilen redder katten ned fra træet 🙂 (Og mig, der troede, at det var brandfolkene, der klarede den slags 🙂 )
Min datter glæder sig til morgendagens historie.. Om det er hyggen med mor – eller den gode historie – ved jeg ikke.. Jeg er ligeglad -for jeg nyder det bare så længe det varer.
Hmmm…. Jeg har givet Jonathan den bog!!! Fnys!
Og han ELSKER den!!! Det er bare moren, der ikke er så god til alle de der “BABUBABU” og “HVIIIIIIIIIIIIIIIIN” og “DING DING DING”…
Jonathan ELSKER hvert et “ding” og samtlige “babuer” (og helst 8 gange)