Jeg føler mig velkommen her. Ingen tvivl om, at jeg har en værdi. Jeg er på sommerseminar med mit arbejde på et feriested i Danmark med en enkel overnatning. Vi taler politik hele dagen – og ender aftnen med at hygge os med Mohijo og gode historier.
Hvorfor er det så sådan, at når klokken bliver 22 – så gider jeg ikke rigtig mere? Hvorfor – når jeg nu føler, at der er mennesker at tale med, drinks at drikke og chips at hygge med.. Hvorfor får jeg det så sådan?
Det er på ingen måde et udtryk for, at jeg ikke bryder mig om selskabet – tværdimod. Jeg synes det er vidunderlige mennesker. Jeg har nydt deres selskab siden i morges. Her er der alle muligheder for samtaler, der går i dybden. Grin og fis.
Gudskelov har min kæreste det på samme måde og derfor forstår han mig – så han er klar i den anden ende af telefonen.. og bare det at tale med ham .. så forsvinder alle bekymringerne. Det er ok, at gå ind på sit værelse kl. 22. Om ikke andet, så er det rart lige at høre, at alt er ok derhjemme – og at jeg glæder mig til at komme hjem imorgen – efter nogle intense timer med skønne mennesker.
Er det fordi jeg er ved at være gammel og sat?
Næ. Det er nok snarere fordi du er introvert og bliver drænet for energi ved at være sammen med de skønne mennesker.