Jeg har klaret en tour de France etape i aften

Der hang en fin plakat, da vi kom ind i træningslokalet – og ingen tvivl om ideen bag den. Det var en etapeoversigt – med stigninger og fald – alt sammen fordelt – ikke over et antal kilometer – men et antal minutter.

Turen startede med en kategori tre stigning – der endte i en bakke – derefter en kategori et – efterfulgt af nærmest et styrt – og dernæst et bjerg udenfor kategori – efterfulgt af et længe fald – og slutteligt en kategori to.

Jeg har ikke meldt mig til spinning, fordi jeg synes cykelsport er sagen – faktisk tværdimod. Da hele Danmark fejrede, at Riis kørte i Paris, havde vi travlt med at nyde det gode vejr på stranden – og det faktum, at der vaktisk ikke var nogen mennesker netop den skønne dag.

Men Lars fik alligevel gang i noget i mig. Allerede efter første stigning, begyndte billederne i mit hoved. Lars forklarede om de unge løver, der prøvede at skabe huller til feltet – og om hvordan vi måtte spurte efter dem. Nogen gange stående – med hænderne korrekt på styret – så vindmodstanden var mindst mulig.

På toppen af bjerget uden for kategori, var kæden alligevel ved at falde af. "Og nu…" pustede Lars "Og nu…." og alle drømte om, at "Og nu " ville være indledningen på en sætning, der lød noget nær "..har vi nået toppen" … Men næ nej.. "Og nu… spurter de unge løver …. EFTER DEM!" Og der – med belastningen i bund – og sved dryppende ned af armene – og ben, der syrede til – måtte jeg stille mig op og indhente de satans unge løver, der bare ikke fattede, at det altså også kan være hyggeligt bare at cykle sådan lidt stille og roligt og bedstemoragtigt.

"2 kilometer til mål" skreg Lars 20 minutter senere… og benene piskede som tommestikker under mig. "Folket jubler.. Se dem …De fejre jer – men opløbet er igang – KOM SÅ de sidste 500 meter" og af en eller anden grund var der lidt mere energi i mine ben, som jeg forestillede mig horder af mennesker med dannebrogsflag, der har taget opstilling og forventningsfuldt venter på mig og mine holdkammerater. Som om, jeg lige måtte give dem det sidste.

Hvis sveden skal være målestok for hvor god en spinningstime har været – så har idag var noget nær den bedste til dato.. Meenn jeg foretrækker nu stadig at spinne til en koncert.