Iaften var træningen hård – og dum – og klokken kunne ikke hurtigt nok blive "slut tid".
Det er underligt. De fleste gange, når jeg sveder, nyder jeg det. Jeg nyder fornemmelsen af min krop, der arbejder på fuld tryk – og som pumper energi ud i alle kroge af kroppen. Den lette svien i øjet, fordi sveden har knoklet sig forbi øjnbryn, tager jeg nærmest som en sejr – og hvis jeg ligefrem kan dryppe en enkel sveddråbe på gulvet – må det være det endelige ultimative tegn på, at jeg kører godt – at jeg laver noget.
Men i aften virkede det modsat. Jeg orkede ikke – og jeg blev ved med at sidde og håbe, vi skulle kørt hårdt – for når man køre med høj belastning, kan man "snyde" mens når man sprinter, så er "snyd" åbenlyst.
Nå – men det kan ikke være lige godt hver aften.
Jeg har efterhånden fået mig min helt egen favoritliste over lærer – og har fået krydset mig ind en gang hver dag fra nu af og til 1. marts.
Men de næste 4 dage er der dømt FRI.
Jeg håber du får nogen gode fridage… 🙂
Hav nogle gode fridage – bare det var mig der kunne tage mig sammen til at træne. Men jeg gider altså ikke gøre det alene! 😉
Det er flot du gør det – og det bliver spændende med vægttabet – du klarer det!!!