Man hører det oftere og oftere.. At kvinder skal lade være med at udstille sig. At kvinder skal "passe på sig selv". Kvinder skal tænke over hvad de gør… Ikke virke for billig, ikke klæde sig for udfordrende.
I forvejen ligger der en størrer og størrer sexualisering af kvinder. Hvis kvinder går udfordrende klædt, så "beder de selv om det" – som om kvinder er dem, der skal tænke for andre, for deres egen skyld - mens mænd er dumme mennesker, der ikke selv kan tænke – og derfor kan have sex uden på nogen måde selv at være skyld i noget.
Som om en bar mave kan tænde en mand, så meget, at han bare MÅ gøre noget ved det – og derfor er ganske uskyldig i hvad hans hormoner får ham til at gøre.
Jeg er kvinde – Jeg vil OGSÅ have et frikort. Jeg vil også have lov til at være dum og miste besindelsen – mens resten af verden tænker: "Ja – men den mand, hun mødte KUNNE også godt have svunget et håndklæde om lænden. Man kan jo godt forstå det… Han var også selv uden om det, sådan som hans nye trusser sidder udfordrende."
Men jeg er kvinde, så det er altid mig, der skal overveje andres tanker om mig.
Blabbr Blabbr!