Jeg kan faktisk allerede mærke en helt ny følelse. Som jeg sad der nede i motionscenteret og trænede på min motionscykel. Pludselig gik det op for mig, at tiden var min egen. En følelse, jeg ikke rigtig har haft siden Jonathan blev født. Men tiden VAR vitterligt min egen – og jeg kunne uden nogen form for skyld – eller skyndsomhed læse mit Femina, mens jeg lystigt trampede i pedalerne.

Jeg kan sagtens mærke, at frem af denne vuggestueindkøringesfølelsesstorm, ender jeg også på en lykkefølelse – for det er, alt andet lige, ganske dejligt at have 3-4 timer HELT for sig selv – uden dårlig samvittighed eller noget. De 3-4 timer giver tons overskud til resten af dagen.

Når jeg ser Jonathan, rutsjer alle følelserne op i mig igen – og jeg kan øjeblikkeligt se, hvor vigtig, jeg er for den lille fyr. En følelse, jeg ikke normalt får, når vi tusser rundt herhjemme.

Alt andet lige: Vuggestuen er og bliver et hit.

/ Vuggestue

2 Replies

  1. Åh, jeg kender det godt. Det er skønt at føle, at man har helt ro på igen.
    Og det er vildt, så mange sammenhængende tanker, man rent faktisk er i stand til at tænke, når man først får ro til det! 🙂
    Ja, som du skriver, det giver overskud!
    Vuggestuer er gode for mødre! 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *