Jonathan blev efterladt alene idag – i næsten 1 time.
Jeg sagde "farvel – mor går nu" og så gik jeg ellers, som aftalt med personalet ud i køkkenet. Der opdagede jeg, at vuggestuen med 10 børn har ansat en madmor på 20 timer – og hun assisteres af en kvinde i arbejdsprøvning, der kommer 2 gange om ugen – 6 timer hver gang. 32 timers ugenligt til 10 børn…. Det er da luksus! (Meeennnn det har jeg nu altid vidst – det ER en go kommune, vi bor i – dyr og god)
Fra Jonathans larvestuen og ud til køkkenet er der et vindue, børnene kan kigge igennem, hvis de kravler op i en kravlegård med tilhørende rutsjebane. Den lurede Jonathan lynhurtigt.. At hvis han havde brug for mig, så tjekkede han mig lige ud, ved at kravle derop – og jeg sad og grinede og smilede – og gemte mig alt hvad jeg kunne bag ved et køleskab.
Men det var nok lige at se, at jeg var der – så kunne han sagtens lege videre.
To gange idag hentede han Mette – og bad hende hjælpe sig. Det giver mig en ro og en tryghed – at han tør – at han kan. Han er slet ikke hjælpeløs, hvis jeg går. Han kan godt selv give udtryk for sine behov.
Imorgen er første gang i Jonathans liv, at han efterlades med mennesker, der ikke er mor, far, farmor eller mormor. For første gang i sit liv, skal han "rigtig passes". Mette sidder parat – og jeg er kun et mobilopkald væk – men alligevel.
Tiden tog ham – han er ikke længere min lille mus herhjemme i vores lille hjem. Nu har han relationer videre.. til fremmede voksne og fremmede børn.
Det er både stort, men også vemodigt.
Ja det er stort og det er vemodigt.. Men man bliver også stolt som forældre, at ens barn kan have relationer udover mor og far. At barnet er tryg nok til, at give udtryk for dets behov til andre…Så er det, på godt jysk, jo “faktisk æ så ring´ endda”, som man har gjort det som forældre, og opdragere…Skønt!
Spændende med imorgen…Det tager han jo da i stiv arm, ham Jonathan.
ja og det er faktisk dejligt, selvom jeg aldrig troede jeg ville sige det, når de styrter ind på stuen og ikke hurtigt nok kan komme igang med at lege og måske lige kan unde ens mor et lille vink og et “hej hej”…Tillykke med en succesfuld dag, håber det går lige så godt i morgen. Knus Trine