“Hvad er så dine svage sider?”

Jeg var idag til jobsamtale for første gang meget længe. En behagelig oplevelse.. En af dem, hvor man går der fra og tænker "Nå ja – helt tabt bag en vogn er jeg da vist ikke."

Men det er mange år siden sidst – og jeg kan godt allerede nu spore forskellen – fra da til nu.

Min måske kommende arbejdsgiver havde forberedt sig rigtig godt ved at have et skema med – hvorpå hun havde nogle på forhånd noteret spørgsmål. Og mange af de spørgsmål har JEG ikke stødt på før. De er sikkert helt normale… Jeg har nok bare været ude af rotation for længe.

"Har du en oplevelse, som du vil definerer som en succesoplevelse på dit arbejde?" Tænk – jeg skulle tænke mig MEGET om. Ikke fordi jeg ikke har succeshistorier - men hvad ville jeg SIGE med min succeshistorie? Min succeshistorie skulle meget gerne matche med det, de ønsker af mig – så hvad nyttede det at fortælle om dengang, jeg lavede radio og gik svævende ud af studiet efter udsendelse – når hun ønsker, at jeg skal arkiverer, lave statistikker og sætte kaffe over?

"Har du en historie, som du vil definerer som en dårlige oplevelse for dig" Nu begynder jeg at lugte, at jeg forbereder mig bedre til næste gang.  For en DÅRLIG oplevelse.. Noget, der gik skidt? Øhhh.. Mine hjerneceller kørte rundt. En DÅRLIG oplevelse.. Noget jeg tacklede dårligt – men som jeg endte med at lære noget af. Med et var jeg BLANK – SPEJLBLANK.

Da det begyndte at blive småpinligt – fik jeg pippet.. "Ja – altså det er jo bestemt ikke fordi jeg ikke har dummet mig i tidernes morgen" Og så fik jeg fortalt en total irrelevant historie fra min fortid.. Uden indsigt – uden pointer – unden punchlines og uden nogen som helst anden grund, end fordi jeg lignede noget der var endnu mere løgn, ved IKKE at fortælle det.

Om jeg får jobbet? Det ved jeg ikke. Jeg er forholdvis sikker på, at hun synes jeg er kompetent og sød. At jeg sikkert er go til noget – men jeg ved ikke om hun mener, at hun lige kan bruge mig.

Imens er jeg gået i træningslejr til evt. næste jobsamtale.