Jeg var idag til jobsamtale for første gang meget længe. En behagelig oplevelse.. En af dem, hvor man går der fra og tænker "Nå ja – helt tabt bag en vogn er jeg da vist ikke."

Men det er mange år siden sidst – og jeg kan godt allerede nu spore forskellen – fra da til nu.

Min måske kommende arbejdsgiver havde forberedt sig rigtig godt ved at have et skema med – hvorpå hun havde nogle på forhånd noteret spørgsmål. Og mange af de spørgsmål har JEG ikke stødt på før. De er sikkert helt normale… Jeg har nok bare været ude af rotation for længe.

"Har du en oplevelse, som du vil definerer som en succesoplevelse på dit arbejde?" Tænk – jeg skulle tænke mig MEGET om. Ikke fordi jeg ikke har succeshistorier - men hvad ville jeg SIGE med min succeshistorie? Min succeshistorie skulle meget gerne matche med det, de ønsker af mig – så hvad nyttede det at fortælle om dengang, jeg lavede radio og gik svævende ud af studiet efter udsendelse – når hun ønsker, at jeg skal arkiverer, lave statistikker og sætte kaffe over?

"Har du en historie, som du vil definerer som en dårlige oplevelse for dig" Nu begynder jeg at lugte, at jeg forbereder mig bedre til næste gang.  For en DÅRLIG oplevelse.. Noget, der gik skidt? Øhhh.. Mine hjerneceller kørte rundt. En DÅRLIG oplevelse.. Noget jeg tacklede dårligt – men som jeg endte med at lære noget af. Med et var jeg BLANK – SPEJLBLANK.

Da det begyndte at blive småpinligt – fik jeg pippet.. "Ja – altså det er jo bestemt ikke fordi jeg ikke har dummet mig i tidernes morgen" Og så fik jeg fortalt en total irrelevant historie fra min fortid.. Uden indsigt – uden pointer – unden punchlines og uden nogen som helst anden grund, end fordi jeg lignede noget der var endnu mere løgn, ved IKKE at fortælle det.

Om jeg får jobbet? Det ved jeg ikke. Jeg er forholdvis sikker på, at hun synes jeg er kompetent og sød. At jeg sikkert er go til noget – men jeg ved ikke om hun mener, at hun lige kan bruge mig.

Imens er jeg gået i træningslejr til evt. næste jobsamtale.

/ ..sagde hunden, arbejde

3 Replies

  1. Kære Pernille
    Hvor skræmmende……….Tænk at du søger job, betyder det så at det skal være slut med at gå hjemme, på et tidspunkt…….ØV:-(, men hvorfor er det også lige at du skal have det bedre end, tja – fx mig?
    Og ja det kræver sin mk at svare rigtigt på de der sprøgsmål. Hvad er dine stærke sider, hvad er dine svage sider. Hvorfor mener du at være den rigtige til dette job?
    knus
    Kristina

  2. Til min sidste jobsamtale spurgte de om, hvad mine venner ville sige, hvis de skulle holde tale til min 30 års fødselsdag… og de gav mig en skriftlig opgave og forlod lokalet i 5-10 min. mens jeg tænkte over, hvordan jeg ville løse den situation de havde præsenteret mig for :-))) DET var sært!

  3. jeg blev engang spurgt, om hvordan jeg syntes jeg kunne gøre hverdagen sjovere for de andre medarbejdere…jeg fik ikke jobbet, tror bare ikke jeg var sjov nok. Krydser fingre for dig, Knus Trine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *