Jonathan har trænet længe nu. Mange, mange gange har vi fanget ham liggende hen over kanten af sengen – men manglende lige det sidste mod – det, der skulle få ham til at svinge benet ud over – og derved give ham den sidste frihed.
Al den faldteknik virker som om den har båret frugt – for nu kan Jonathan få manøvreret sig over på en måde, så han ikke slår sig – men lander på begge ben og med et kæmpe smil om munden.
Dagen hvor det endelig lykkedes kom igår – faktisk i forbindelse med, at jeg tog dette billed. Venstre ben kom lige i en let og elegant bevægelse ud over kanten – og Jonathan var fri. For hvad betyder det at mor og far lægger ham til at sove middagslur?
Ingen af os kender helt løsningen på problemet endnu – men vi er ikke længere “fredet” når Jonathan ligger i sin tremmeseng.
Han er ikke bange af sig! 🙂
Gad vide, hvor lang tid der går før han ikke syntes, det er sjovt længere…Sikkert længe! 😉