Er du HELT nybegynder ?

Jeg ka godt lide mit træningscenter. Det første, jeg blev spurgt om var: "Har du trænet før" hvortil jeg som sandt er, må svare: "Ja, der hjemme."

Det er meget meget tydeligt, at personalet i mit nye træningscenter, så ikke tager det ALT for alvorligt -for de er ihvertfald af den overbevisning, at jeg er novice med ekstremt stort N. Jeg kan godt forstå det. Min vægt taget i betragtning ligner jeg heller ikke lige een, der dyrker 1 times aerobic om dagen.

Igår kom så dagen, hvor jeg skulle til spinning første gang.

"Det er EKSTREMT hårdt" fik jeg at vide ALLE steder fra.

Så det var faktisk med forholdsvise bange anelser, jeg gik ind til det. Men jeg tænkte – "nå ja – hvis jeg gemmer mig nede bag i – er der vel ingen der opdager, at jeg ikke bevæger mig ud af flækken den sidste halve time"

"Jeg vil gerne leje et par spinningsko" sagde jeg til den søde pige, der har stået for min introduktion. "Pernille – Har du prøvet det før?" "Nej – måtte jeg ærligt svare" "Jamen – så følger jeg lige med dig. Du skal sige til instruktøren at du ALDRIG har prøvet det før. " Jeg blev helt dårlig ved tanken om, at det var SÅ slemt. Jeg havde trods alt meldt mig til et hold, de kaldte "Spinning Light"

"Pernille har ALDRIG prøvet det før" for talte hun sødt min instruktør – der tydeligvis herefter tog mig over 🙂 Han var utrolig hjælpsom, sød og forstående. Efter diverse indstillinger sagde han " Altså – når man skal stå op.. Det er MEGET svært – så det kan du ikke de første 3-4 gange… Men du prøver bare så godt du kan. Det er HELT ok, at sætte sig ned.. HUSK ENDELIG DET … Og belastningen.. Ikke for meget belastning på. Og man må GODT hente vand midt i timen (Hvilket vist indforstået betød – du må godt holde en tiltrængt pause, hvis du er ved at dø) "Jeg kommer ned til dig en 3-4 gange i løbet af timen." sagde han meget meget sødt og venligt.

Er der noget at sige til, at jeg nærmest kunne SMAGE min dødsangst, som timen gik i gang?

Vi startede op – og jeg var forsigtig med belastninge. Gjorde pænt som instruktøren havde forklaret – ikke overspille.. Ikke gå over mine grænser.. Men seriøst: Det var ikke hårdt? Da ½ delen af timen var gået, satte jeg altså belastningen op til det, den SKAL være. Musikken KNOKLEDE derudaf – og jeg svedte, så der kom en sø på gulvet – og jeg NØD hvert sekundt. Det var så vidundelig en måde at bruge sin krop på. Jeg OKSEDE det bedste jeg havde i mig – og nød hvert øjeblik intenst.

Da der var gået 30 minutter, kom instruktøren ned til mig. "Er du HELT nybegynder?" spurgte han mig MEGET vantro. "For det falder dig da meget let! Du ligner bestemt ikke en, der er ved at bryde sammen" "Nej" kunne jeg så kun ærligt sige. "Jeg er ikke helt nybegynder – jeg HAR cyklet til Vanløse" og så smilede jeg ellers lykkeligt og knoklede videre op af min imaginære bakke.