"Du skal op" – sagde han – ligesom jeg var steget af toget mod Køge, fordi nogle piger fulgte efter mig og hende den anden.. "Nej," mumler jeg – i håb om at drømmen får lov til at rulle videre. Men det er et faktum. Klokken er nu. 7:20 – og hverdagen ligger foran os.
Jan går tidligt – og efterlader min datter og mig med morgenritualet. Heldigvis er der god tid til det. Vi sidder i sofaen, længe efter corn-flakesene er spist og varmer hinanden og stjæler dynen.
Min datter kommer tidligt og godt afsted. Hendes taske tjekkede jeg i går – og hun kan stadig sin 7 tabel, så nu starter dagen op, som om de sidste to uger, aldrig var hændt.
"Husk at spørger hvad de fik i julegave i år" siger jeg fnisende efter hende i døren. Hun vender sig en sidste gang – smiler og hele hovedet og som en hver anden 3. klasses elev glæder hun sig til at se de andre.
Hmm er der sket noget med dit lay out i juleferien? Alt er sort og hvidt -og kedeligt. Og det starter alt for langt ude til venstre.
Knus Carina