Jonathan var oppe hel til kl. 2:15 – først i klapvognen på vej hjem, drattede han omkuld.
Da klokken var 0:30 var far ude og fyre sin raketter af.. Guldraketter – for ligesom at tage forskud på hemmeligheder 
Og Jonathan sad på min arm med hovedet mod mit bryst. Tæt tæt ind til mig. Hans øjne lyste op og fulgte raketterne mod himlen – og man kunne mærke på han hvordan han var fascineret af den guldregn, far lavede.. Men samtidigt var min dejlige dreng træt – og tryg der helt tæt ind til mor – så mellem raketter, lys og brag, lukkede han øjnene bare lidt .. og hvilede der helt tæt på mig.
Han var så tæt på mig og så tryg i mine arme, at jeg kunne mærke hans hjerte – og kunne snuse hans dejlige drengeduft.
Nu mangler jeg bare 364 dage mere af den slags – så er mit nytårsfortsæt lykkedes.
