Jonathan var oppe hel til kl. 2:15 – først i klapvognen på vej hjem, drattede han omkuld.
Da klokken var 0:30 var far ude og fyre sin raketter af.. Guldraketter – for ligesom at tage forskud på hemmeligheder 😉
Og Jonathan sad på min arm med hovedet mod mit bryst. Tæt tæt ind til mig. Hans øjne lyste op og fulgte raketterne mod himlen – og man kunne mærke på han hvordan han var fascineret af den guldregn, far lavede.. Men samtidigt var min dejlige dreng træt – og tryg der helt tæt ind til mor – så mellem raketter, lys og brag, lukkede han øjnene bare lidt .. og hvilede der helt tæt på mig.
Han var så tæt på mig og så tryg i mine arme, at jeg kunne mærke hans hjerte – og kunne snuse hans dejlige drengeduft.
Nu mangler jeg bare 364 dage mere af den slags – så er mit nytårsfortsæt lykkedes.
