Min dejlige datter er rigtig ved at blive stor rent gavemæssigt – og rent betænksomhedsmæssigt.

Hendes julegave til mig i år var:

  • Et sæt øreringe med sløjfer på (sølv)
  • Et sæt øreringe med svaler på (sølv)
  • Et smykkesæt med perler (hjemmegjort og RIGTIG flot)
  • En hjemmelavet og meget smuk pude – der passer til overtrækket til vores sofa.
  • Et billed af 4 blomster

Alle hendes gaver osede langt væk af betænksomhed. Øreringene er fordi hun har opdaget, at jeg har huller i ørerne men ikke har nogen øreringe. Smykkerne er fordi hun ved, jeg savner smykker. Puden er pentdant til mormors overtræk til sofaen – og har helt sikkert være sådan en hun og mormor rigtig har hviske tisket om – og billedet af de 4 blomster?

For 2 år siden fik jeg et billed af 3 blomster. Det var malet før hun vidste, at jeg havde Jonathan i min mave. De tre blomster var vores familie.. i fuld flor 🙂 Hun har selv set, at der nu manglede en blomst – og det nye billed er der nu en ekstra rød og fin blomst på – der blomster lige så livligt og dejligt som de andre.

Jeg føler det som om jeg har verdens mest betænksomme og dejlige datter !

PICT0112

/ Lykkeligt 2005 projektet

One Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *