Det er juleaftens dag – og der er 1 time til alle gæsterne kommer.. Og nu er der lidt run på.
Jonathan er i drillehumør. Han har en kurv med mandariner, han går og spreder ud over hele gulvet. Jeg samler alle mandarinerne op – og siger "Nej – Jonathan" .. Jonathan ser på mig – og kaster alle mandarinerne igen. "NEJ!" siger jeg – nu skrapt. Jonathan tager papirkurven og vender bunden i vejret på den.. og nu bliver det alligevel en julemor for meget.
"NEJ Jonathan .. Nu ryger du altså i seng" siger jeg – og tager Jonathan under armen.. Når han har i sin tremmeseng, så har jeg da styr på ham!
Der går 5 minutter.
"Moar" spørger storesøster meget forsigtigt. "Skal Jonathan være smidt i seng resten af aftnen?" Ingen tvivl om, at min søde pige alligevel mente, at det var LIGE lovlig en hård straf for lillebror at ryge i seng lige før Juleaften.
Jeg smilede og svarede. "Nej – du må meget gerne gå ind og snakke med ham.. Det er kun lige for at blive færdig med at rydde op".
Storesøster gik ind til ham – og klovnede med at kaste guldlameller op i luften. Og Jonathan hulkede af grin i sin tremmeseng – og kom op 2 minutter efter.