Vi har som sagt før haft besøg af nissen herhjemme. Nissen har bragt en engel til vores hjem og en gang m og m chokolade - og da det var tid til julekortskriblerier, så mindede nissen os også om det. Og jeg har lunet min godt og grundigt i nissens betænkeligheder. Tænk, at der var een, der tænkte så meget på meget – og ville gøre så meget for mig her i denne kolde december måned.

"Der hænger en pakker på toilettet" sagde datterens veninde – og kom triumferende ind i stuen med den kendte guldkuvert. "Nå da – ligefrem på toilettet" sagde jeg og skævede over bordet til den eneste mulige jordiske nisse.. Min gæst og min veninde,- Sanne.

Vi åbnede pakken, der indeholdte lidt juletræspynt og en sidste nissehilsen. Og nu kunne jeg så endelig takke nissen in person. Og sammen kunne vi smile af den lille lykke, hun placede i min dørsprække de gange, hun havde nisset mig.

Tak Sanne.. Det lunede i en kold måned. Det betød virkelig mere end man lige kan sige – for mange tanker nåede at gå gennem hovedet på mig,- også selv om du hele tiden var hovedmistænkt. Det er altid rart at vide, at der er nogen, der tænker på een..

 

/ Hjemme hos os

One Comment

  1. Det har været en sand fornøjelse – faktisk tror jeg at gaven ved at give har været langt større end de gaver der er sendt!!!
    Men hvor er det typisk dig at lave en offentligt tilgængelig side på nettet hvor du skriver det – velvidende at du ikke ved om jeg har nisset færdigt i hele landet :o)))

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *